10/8 2022

Rygtetid: Vestergaard kan erstatte Nelsson i Galatasaray

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk

Premier League

17. runde
man 26. dec 15:00

LEI

vs

NEW

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Jannik Vestergaard kan afløse Nelsson i Galatasaray

Victor Nelsson nærmer sig et skifte fra Galatasaray til spanske Sevilla. 

Den tyrkiske storklub skulle have udset sig danske Jannik Vestergaard som erstatningen for Nelsson. 

Det skriver det tyrkiske medie Aspor. 

De skriver, at Vestergaard er et af klubbens store transfermål denne sommer, og at de allerede har henvendt sig til Leicester. 

AC Milan vil have FC Midtjyllands Raphael Onyedika

Storklubben AC Milan skulle være interesseret i at hente FC Midtjylland-profilen Raphael Onyedika. 

Det skriver det italienske medie Milannews. 

Ifølge mediet kræver FC Midtjylland syv millioner for Onyedika, hvilket svarer til 52 millioner kroner. 

De skriver yderligere, at de to klubber allerede er i kontakt om en eventuel transfer. 

Gårsdagens rygter

Juventus jagter Barca-angriber

Barcelona er presset på lønkronerne, og derfor har de brug for at få solgt nogle af deres spillere.

En af dem kunne være Memphis Depay. I hvert fald skriver det spanske medie Sport, at Juventus meget gerne vil hente hollænderen.

Depay skulle angiveligt være fristet af den italienske klub, som ikke har vundet Serie A-titlen de seneste to sæsoner.

Der kan både blive tale om både en låneaftale eller et køb.

Depay har været i Barcelona i en enkelt sæson, og i den spillede han 36 kampe og scorede 13 mål i alle turneringer.

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Læs også

FCM skal have forbedret skrøbelig defensiv

Sisto-mål da vilde Benfica smed FCM ud samlet 7-2

FCM må undvære Onyedika til Benfica-kamp

5 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0