1/10 2020

Rygtetid: Jens Odgaard er på vej til Schweiz

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

La Liga

8. runde
fredag 20:00

EIB

vs

CAD

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Jens Odgaard udlejes til schweiziske Lugano

Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Gianluca di Marzio er den danske angriber Jens Odgaard på vej til FC Lugano. 

Der er her tale om en lejeaftale for resten af sæsonen, ligesom tilfældet var i den seneste sæson, da Odgaard var udlejet til hollandske Heerenveen, hvor han scorede syv mål i 24 ligakampe. 

Danskeren er fortsat ejet af italienske Sassuolo, der har kontrakt med den 21-årige angriber frem til 2022. 

Juventus-brasilianer afviser Manchester United

Manchester United jagter offensiv forstærkning, og i den forbindelse har Premier League-klubben angiveligt kigget imod Juventus.

Her skulle United have forsøgt at hente den 30-årige kantspiller Douglas Costa, som Juventus menes at være klar til at sælge, men ifølge Calciomercato.com afviste Douglas Costa selv at gå i dialog med United.

Brasilianeren ønsker angiveligt at blive i Juventus og kæmpe for sin plads på Andrea Pirlos mandskab.

Douglas Costa har to år tilbage af sin kontrakt i Juventus, som han skiftede til i sommeren 2017.

La Liga-oprykkeren Cadiz vil leje Durmisi

Riza Durmisi forlader efter alt at dømme Lazio i dette transfervindue, der lukker 5. oktober.

Tidligere på ugen blev den danske venstreback sat i forbindelse med både Celta Vigo og en Brøndby-retur, men nu nævner den spanske lokalavis La Razon, at La Liga-oprykkerne Cadiz skulle være interesseret i Durmisi, som led i den forbedring af truppen, som sportsdirektør Oscar Arias er i gang med.

Ifølge mediet er der tydelige indikationer på, at Durmisi rykker til Cadiz på en lejeaftale for den kommende sæson.

Cadiz spiller torsdag aften kamp mod Athletic i La Liga.

Gårsdagens rygter:

Schalke hyrer tidligere Augsburg-chef

Schalke 04 fyrede søndag cheftræner David Wagner efter en skidt sæsonstart, og nu ser det ud til, at klubben har fundet afløseren.

Det bliver ifølge Kicker og Sportschau den tidligere Augsburg-træner Manuel Baum, der overtager det ledige sæde i klubben.

Den 41-årige træner har angiveligt opsagt sit job som landstræner for Tysklands U18-landshold for i stedet at rykke til Schalke, og det bliver dermed et gensyn med Bundesligaen efter halvandet år for Baum.

West Ham byder på Viola-profil

West Ham ser ud til at ville forstærke sig defensivt, og klubben har angiveligt kigget mod Serie A.

Ifølge Sky Sport Italias transferjournalist Gianluca Di Marzio har West Ham lagt et bud på Fiorentina-forsvarer Nikola Milenkovic.

Buddet skulle lyde på omkring 190 millioner kroner, som Fiorentina i øjeblikket overvejer, men klubben håber angiveligt på et højere bud på deres 22-årige forsvarsprofil.

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Læs også

Rygtetid: Schalke hyrer eks-Augsburg-chef

Rygtetid: Durmisi spøger i Brøndby og Celta

Rygtetid: Premier League-tophold slås om Milik

Rygtetid: Frederik Rønnow er på vej til Schalke

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0