Rygtetid: Coutinho på vej til Bayern München

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk.

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Coutinho på vej til Bayern München

27-årige Philippe Coutinho har ikke rigtigt slået til i Barcelona siden sit skifte fra Liverpool, men nu kan han få en chance for at starte forfra - i Sydtyskland.

ESPN Brazil skriver fredag, at den offensive midtbanespiller står til at blive lejet ud til Bayern München i resten af sæsonen. Historien melder ikke noget om en eventuel købsoption.

Barcelona har ifølge mediet holdt på Coutinho, så han kunne indgå i en mulig handel om PSG's Neymar. Da den handel endnu ikke er blevet til noget, har Bayern fået muligheden, og har skyndt sig at slå til, skriver det brasilianske medie.  

Durmisi er enig med Fenerbahce

Riza Durmisi er ifølge Gazzetta dello Sport enig med tyrkiske Fenerbahce om et skifte.

Danskeren skulle ifølge avisen rykke til Fenerbahce på en etårig lejeaftale med en købsoption, og de sidste detaljer med Lazio skulle være tæt på at falde på plads.

Lejeaftalen skulle koste Fenerbahce 4 millioner euro - 30 millioner kroner - og Durmisi bliver i så fald holdkammerat med Mathias Zanka Jørgensen.

Lovrens skifte til Roma er faldet til jorden

Dejan Lovren har længe været rygtet til Roma, men nu forlyder det, at Liverpool-forsvarerens skifte er faldet til jorden.

Gazzetta dello Sport, hvis troværdighed er lidt blandet, skriver i hvert fald, at den aftale, der egentlig var forhandlet på plads mellem spilleren og Roma ikke bliver til noget.

Lovren har ifølge avisen krævet en million euro mere i bonus, og det har Roma angiveligt afvist, selvom en lejeaftale med købsoption altså var meget tæt på.

Nu kigger Roma ifølge avisen andre steder for at finde en forstærkning til forsvaret.

Takefusa Kubo overvejer Valladolid-tilbud

Den nytilkomne Real Madrid-spiller Takefusa Kubo har imponeret i sin nye klub over sommeren, og derfor har La Liga-klubben Real Valladolid ønsket at leje den unge japaner.

Real Madrid og Valladolid skulle, ifølge ikke altid troværdige Mundo Deportivo, være enige om en lejeaftale for spilleren, som er udset en plads på Castilla-holdet i Madrid, da førsteholdet har for mange ikke EU-spillere.

Kubo og hans lejr skulle dog ikke være helt overbevist om, at et lejeophold hos Valladolid skulle være den bedste løsning, og derfor skulle Kubo angiveligt have mest lyst til at blive i Madrid.

Tilbuddet er dog ikke afvist endnu, skriver det spanske medie.

Celta Vigo vil hente Lucas Vasquez

La Liga-klubben Celta Vigo afsøger sine muligheder for at komme af med danske Pione Sisto, for klubben er angiveligt interesseret i at hente Real Madrid-kanten Lucas Vasquez.

Det beretter Madrid-mediet OKdiario, som dog skriver, at Vasquez kun er interesseret i et skifte væk fra Real Madrid, hvis det ser helt sort ud med spilletid - det kan et Real Madrid-indkøb af Neymar få det til.

Tidligere har Celta accepteret et bud på Sisto fra Aston Villa, og det er et udtryk for, at Sisto ikke indgår i cheftræner Fran Escribas planer for førsteholdet.

Celta har for en uges tid siden forhørt Real Madrid om muligheden for en transfer af Lucas Vasquez.

Kasper Dolberg lejes ud til Hoffenheim

Kasper Dolberg har de sidste dage været rygtet nær et exit i Ajax, og det er ifølge det hollandske medie De Telegraaf ved at være tæt på.

Således skulle den tidligere Ajax-assistent Alfred Schreuder være interesseret i at hente Dolberg til sin nye klub Hoffenheim, hvor Dolberg altså skulle bruge den kommende sæson på udlån.

De Telegraaf skriver, ifølge VP, yderligere, at Ajax har afvist bejlere til en permanent transfer, da buddene ikke har været høje nok indtil nu.

I Hoffenheim ville Dolberg blive holdkammerater med sin barndomsven fra Silkeborg Robert Skov.

Hirving Lozano tæt på Serie A-skifte

PSV er mere end tæt på at sige farvel til sin mexicanske tekniker Hirving Lozano.

Det skriver hollandske Voetbal International, da klubberne skulle være nået til enighed om en pris for den 24-årige PSV-spiller, som har fire år tilbage af sin kontrakt med den hollandske klub.

Ifølge hollandske medier betaler Napoli omkring 315 millioner kroner for mexicaneren, som underskriver en femårig aftale med Serie A-klubben.

Torsdagens rygter

Robin Olsen siger nej til Benfica

Den tidligere FCK-målmand Robin Olsen har ifølge Corriere dello Sport sagt nej tak til et tilbud fra Benfica, hvor den 29-årige svensker ellers var på blokken.

Olsen mistede i foråret sin plads i Roma-målet, og i nogen tid så det ud til, at han ville havne i franske Montpellier. 

Det skifte er dog ifølge den italienske avis faldet på jorden på grund af agenten Hasan Cetinkayas lidt for skrappe krav på Olsens vegne.

Roma hentede tidligere på sommeren Pau López i Real Betis, og en fremtid i Roma virker derfor urealistisk for Robin Olsen. 

Celta Vigo tæt på gammel kending

Celta Vigo er ifølge Marca tæt på at hente Nolito tilbage til klubben.

Den 32-årige angribers kontrakt med Sevilla udløber om et år, men Celta Vigo har indtil videre ikke været villige til at møde hans lønkrav, skriver Marca. Det skulle de være nu.

Nolito spillede for Celta Vigo fra 2013 til 2016, hvor det blev til 39 mål i 100 La Liga-kampe.

Atletico Madrid har budt på Allan

Atletico Madrid har angiveligt stor interesse i at hente Napolis brasilianske midtbanespiller Allan.

Ifølge Tuttosport har Napoli således afvist et bud på omkring 410 millioner kroner fra de spanske liga-toere. 

Allan skulle være for vigtig for Napoli til at slippe ham for den pris, og Napolis afvisning understreger ifølge avisen, at Napoli-præsidenten Aurelio De Laurentiis arbejder på at holde på sine profiler denne sommer.

28-årige Allan har spillet i Napoli i fire sæsoner, og han har kontrakt til 2023.

Ajax vil hente Dani Olmo i Zagreb

21-årige Dani Olmo viste prøver på sit store talent under sommerens U21-EM, og det fik angiveligt de hollandske mestre Ajax' interesse til at blomstre, og nu skulle klubben have afgivet et bud.

Det skriver den spanske avis Mundo Deportivo, som mener, at Ajax har budt 165 millioner på den 21-årige spanier, hvis klub Dinamo Zagreb får 40 procent, hvis Ajax sælger ham videre.

Dani Olmo har i øjeblikket kontrakt med den kroatiske klub indtil 2021.

Tottenham vil snart snakke Eriksen-kontrakt

Christian Eriksen har været genstand for utallige spekulationer denne sommer, efter han selv løftede sløret for tanker om en ny udfordring.

Men Eriksens nuværende klub nævnes også meget interesserede i at beholde danskeren, og derfor vil Spurs, ifølge troværdige engelske The Independent, allerede inden transfervinduet i Europa er omme sætte sig ned og snakke ny kontrakt med Eriksen.

Forleden forlød det, at Spurs var klar til at fordoble danskerens løn til hele 1,6 millioner kroner om ugen.

Det engelske transfervindue er allerede lukket, mens vinduerne i Europa lukker 1. og 2. september.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

6 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

Officielt: El Clasico rykkes efter uroligheder
i dag kl. 11:31

Officielt: El Clasico rykkes efter uroligheder

Moniz-batalje: Slåskampe var standard i Spurs
i dag kl. 11:23

Moniz-batalje: Slåskampe var standard i Spurs

Styrer mod toppen: Gerrard tager skotsk pris
i dag kl. 11:01

Styrer mod toppen: Gerrard tager skotsk pris

Skadet Duelund sigter efter comeback i  Parken
i dag kl. 10:39

Skadet Duelund sigter efter comeback i Parken

i dag kl. 08:26

Tilbageblik på AaB-OB

Øland om Ilsø: To år er en hård straf
i dag kl. 07:09

Øland om Ilsø: To år er en hård straf

Mads Davidsen stopper i Brøndby ved udløb
i dag kl. 06:31

Mads Davidsen stopper i Brøndby ved udløb

Kokain fælder Ilsø: To år i skammekrogen
i dag kl. 00:00

Kokain fælder Ilsø: To år i skammekrogen

United forlænger med ungt forsvarshåb
i går kl. 22:37

United forlænger med ungt forsvarshåb

Roma-træner får sin karantæne reduceret
i går kl. 16:24

Roma-træner får sin karantæne reduceret

i går kl. 15:14

Hjernerystelsen stjæler dit sociale..

Erfaren østriger fortsætter i Leverkusen
i går kl. 14:20

Erfaren østriger fortsætter i Leverkusen

Eriksen er vendt hjem til Tottenham med skade
i går kl. 14:14

Eriksen er vendt hjem til Tottenham med skade

i går kl. 14:02

Partnerforum hos Hessel HiRE

Ståle: Dame N'Doye savner at spille
i går kl. 13:54

Ståle: Dame N'Doye savner at spille

Fremad om abelyde: Der blev råbt 'ha, ha, ha'
i går kl. 13:52

Fremad om abelyde: Der blev råbt 'ha, ha, ha'

Officielt: Dortmund holder på offensivprofil
i går kl. 13:51

Officielt: Dortmund holder på offensivprofil

Sydbank Pokalen - Fremad Amager får bøde for abelyde mod FCM
i går kl. 13:40
Sydbank Pokalen

Fremad Amager får bøde for abelyde mod FCM

International - Rygtetid: Inter overvejer transferfri Zlatan
i går kl. 13:15
International

Rygtetid: Inter overvejer transferfri Zlatan

Sunderland hyrer chef med oprykningserfaring
i går kl. 11:56

Sunderland hyrer chef med oprykningserfaring

i går kl. 11:04

Tverskov inden AaB: Vi minder lidt ..

EM - Færing kom på rundens hold i EM-kvalen
i går kl. 10:40
EM

Færing kom på rundens hold i EM-kvalen

Medier: Milan leverer gigantisk underskud
i går kl. 10:25

Medier: Milan leverer gigantisk underskud

Medie: Sven-Göran Eriksson bød sig til i EfB
i går kl. 09:42

Medie: Sven-Göran Eriksson bød sig til i EfB

Racismedebat: Pescara fejrer brud med sur fan
i går kl. 09:15

Racismedebat: Pescara fejrer brud med sur fan