4/7 2020

Rygtetid: PL-giganter vil have Griezmann

Her er ugens udgave af rygtetid på bold.dk.

Allsvenskan

13. runde
I morgen 17:00

HAM

vs

FAL

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Premier League-trio holder øje med Antoine Griezmann

Antoine Griezmann har ikke for alvor fået sit gennembrud i FC Barcelona, og den 29-årige franskmand kan derfor ende med at forlade klubben langt før planlagt.

Skulle det ende med et Barca-exit allerede denne sommer, er en Premier League-trio bestående af Arsenal, Manchester City og Manchester United angiveligt klar til at slå kløerne i Griezmann.

Den engelske avis Express erfarer således, at Arsenal skulle være klar til at lade Pierre-Emerick Aubameyang og Matteo Guendouzi gå den anden vej for at få fingrene i Griezmann.

Spanske El Mundo Deportivo skriver, at Manchester United og Manchester City også holder øje med situationen og er interesserede i Antoine Griezmann.

Barcelona betalte for et år siden omkring 900 millioner kroner til Atletico Madrid for Griezmann, så Barca er næppe indstillet på at lade franskmanden skifte billigt.

Birmingham-stortalent får femårig aftale i Dortmund

Rygterne har tidligere været fremme, og nu ser 17-årige Jude Bellinghams skifte fra Birmingham til Dortmund ud til at blive en realitet.

Engelske Daily Mail erfarer således, at den talentfulde midtbanespiller har sat sin signatur på en femårig kontrakt i den tyske storklub, der angiveligt betaler godt 170 millioner kroner til Birmingham.

Dortmund ser dermed ud til at vinde kampen om Bellingham for næsen af Manchester United, der også menes at være særdeles interesseret, men stortalentet har angiveligt foretrukket et skifte til det tyske.

Det menes, at Dortmund inden længe vil præsentere Jude Bellingham.

Zlatan Ibrahimovic nærmer sig Hammarby

Efter indeværende sæson har Zlatan Ibrahimovic kontraktudløb i AC Milan, og den aldrende svenskers fremtid ligger endnu ikke fast.

Ifølge Sky Sport Italia peger alt dog i retning af, at Zlatan ikke fortsætter i Milan, og svenskeren er angiveligt blevet mere og mere lun på idéen om at afslutte karrieren i Hammarby, som han i efteråret købte sig ind i.

Zlatan har tidligere i år trænet med i Hammarby, og hverken Stockholm-klubben eller Ibrahimovic selv afviste i den forbindelse, at det kunne blive til et samarbejde inden for kridtstregerne.

38-årige Zlatan Ibrahimovic har scoret i alt fire mål i 11 kampe for Milan siden sit skifte fra LA Galaxy i januar.

Thomas Christiansen står på Panama-blokken

Panama står uden landstræner, efter Americo Gallego forlod posten i april, og topkandidaten til jobbet er angiveligt dansk-spanske Thomas Christiansen.

Det store sydamerikanske medie Diez mener således at vide, at 47-årige Christiansen er førsteprioritet hos Panamas fodboldforbund, mens også Julio Cesar Dely Valdes og Fabio Celestini er kandidater til jobbet.

Thomas Christiansen har senest været i belgiske Saint-Gilloise, mens han tidligere har trænet Leeds, APOEL og AEK Larnaca på Cypern.

Det helt store mål for en ny landstræner for Panama er at kvalificere dem til VM i Qatar i 2022.

Belgisk mester lurer på FCN-stopper

FC Nordsjælland-forsvarer Abdul Mumin har været et varmt navn på rygtebørsen det seneste halve år, og nu kaster endnu en klub sig angiveligt ind i jagten på ghaneseren.

Mumin, der har udløb til sommer, er tidligere blevet sat i forbindelse med belgiske Gent, Zulte Waregem og Kortijk, og nu er også mestrene Club Brugge interesserede. Det skriver lokalavisen Krant van West-Vlaanderen i hvert fald.

22-årige Abdul Mumin har også været sammenkædet med klubber som Brighton, Getafe, Benfica, PSV samt en række franske klubber.

AC Milan vil købe Simon Kjær fri

Simon Kjær har haft stor succes på sit lejeophold i AC Milan, og den italienske storklub pønser angiveligt på at købe danskeren fri.

Gazzetta dello Sport skriver således, at Milan har tænkt sig at købe Kjær og Alexis Saelemaekers fri for 26 millioner kroner pr. spiller, som er begges frikøbsklausul.

31-årige Kjær kom til AC Milan i januar på en lejeaftale fra Sevilla.

Sidste uges rygter

Arthur og Miralem Pjanic er til lægetjek i Torino (bekræftet)

Barcelona og Juventus er i disse dage i gang med en opsigtsvækkende handel, hvor Juventus' 30-årige Miralem Pjanic tager til Barcelona, der sender 23-årige Arthur den anden vej.

Skiftet er søndag kommet tættere på, da italienske medier skriver, at de to spillere får foretaget lægetjek i Torino.

Barcelonas Arthur blev set ankomme til Torino sent lørdag aften, og han forventes at skulle tilbage til Barcelona senere søndag.

Miralem Pjanic skulle oprindeligt have været til lægetjek i Barcelona, men det er ifølge italienske medier besluttet, at det var nemmest, at Pjanic blev i Torino og fik lægetjekket overstået.

Klubberne har endnu ikke meldt noget ud.

Inter køber Hakimi i Real Madrid

Rygterne om Achraf Hakimis fremtid har været mange, men nu ser højrebacken ud til at have valgt Serie A som sin næste destination.

Nærmere bestemt skulle Christian Eriksens Inter have vundet kampen om marokkanerens eftertragtede underskrift, erfarer Sky Sport Italia og El Chiringuito.

Hakimi har været udlejet til Dortmund i de seneste to sæsoner, men er ejet af Real Madrid, som ifølge medierne er tæt på at lukke en handel med en pris på omkring 40 millioner euro – knap 300 millioner kroner.

21-årige Hakimi har kontrakt til 2022 i Real Madrid.

Zlatan Ibrahimovic korttidsforlænger med AC Milan

38-årige Zlatan Ibrahimovic står til at have kontraktudløb i AC Milan ved udgangen af juni, men parterne ser ud til at forlænge det samarbejde en smule.

I hvert fald erfarer transfermediet Gianluca Di Marzio, at Milan er tæt på at forlænge aftalen med Zlatan, så den gælder til august, således at svenskeren kan bidrage til holdet i resten af sæsonen.

Forlængelsen gælder ifølge mediet også Lucas Biglia og Giacomo Bonaventura, der også har kontraktudløb denne sommer.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt AC Milan har tænkt sig at udnytte den option på en etårig forlængelse, som Zlatan Ibrahimovic' kontrakt indeholder.

Callejon vil spille gratis for Napoli

Jose Callejon har ifølge Calcio Mercato tilbudt Napoli at spille gratis resten af sæsonen.

Kantspillerens kontrakt udløber den 30. juni, men han har ikke lavet en aftale med en ny klub endnu, hvorfor han har tilbudt Napoli at fortsætte gratis i juli og august.

Callejon skulle eftersigende blot kræve, at Napoli dækker hans forsikring, hvis han skulle blive ramt af en slem skade.

Den rutinerede spanier har været i Napoli siden 2013 og har spillet 338 kampe for klubben. 

Han spillede senest, da Napoli slog Juventus i Coppa Italia-finalen, hvor han fik 66 minutter på banen.

Arsenal forlænger David Luiz med et år (bekræftet)

Troværdige The Guardian kunne tirsdag aften berette, at Arsenal har udløst en option i kontrakten med forsvarer David Luiz, så hans kontrakt forlænges med et år.

Dermed forlænges aftalen til at indebære den kommende sæson, da han stod til udløb efter den igangværende.

The Guardian erfarer, at den 33-årige brasilianer skulle have accepteret, at Arsenal udløste klausulen, inden der var udløb natten til onsdag.

Den engelske avis beretter desuden, at Arsenal formelig også snart fortæller, at Dani Ceballos, Cedric Soares og Pablo Mari alle forlænger sine lejeophold til i hvert fald enden på sæsonen.

Arsenal har onsdag morgen endnu ikke meldt noget ud.

Juventus vil betale 600 millioner kroner Barca-kreatøren Arthur (bekræftet)

Den 23-årige brasilianer Arthur har ikke væltet sig i spilletid i FC Barcelona i denne sæson, og derfor er han nu på vej videre.

Ifølge Sky Sports og flere andre medier er Juventus og Barcelona blevet enige om en overgangssum på 72,5 million pund, svarende til omkring 600 millioner kroner, for den talentfulde brasilianer. 

Sky Sports oplyser dog i samme ombæring, at Arthur helst vil blive i FC Barcelona og kæmpe for sin plads.

Arthur har spillet kampe 26 kampe for FC Barcelona i denne sæson. Han er kommet ind fra bænken i ti af kampene.

Barcelona og Messi forhandler ny aftale til 2023

Lionel Messi fortsætter i Barcelona lidt endnu. Det står klart efter, at han 1. juli overskred deadlinen for at meddele Barcelona, at han ville stoppe efter sæsonen, som han har mulighed for i sin kontrakt.

Dermed er hans kontrakt med Barcelona for nuværende gældende til 2021, men ifølge spanske Marca er de to parter i forhandlinger om en forlængelse til 2023, og forhandlingerne bliver ført mellem præsident Josep Bartomeu og Messis far, Jorge Messi.

Parterne skulle være enige om hovedtrækkene i den toårige forlængelse, der fortsat indeholder Messis mulighed for at sige stop ved udgangen af hver sæson.

Et punkt som ifølge Marca er afgørende for Messi-lejren.

I de igangværende forhandlinger skulle, Messi fortsætte på samme lønniveau som det nuværende.

Marca skriver, at forhandlingerne er positive fra begge lejre.

Om Rygtetid: 
Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

11 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0