International
1/9 2021 11:26Rubin Kazan låner russisk angriber i Vejle
Russiske Rubin Kazan oplyser, at de har lånt angriberen German Onugkha i Vejle, som hentede spilleren til klubben denne sommer.
Russiske Rubin Kazan oplyser, at de har lånt angriberen German Onugkha i Vejle, som hentede spilleren til klubben denne sommer.
Vejle havde først sendt deres nykøbte russiske spiller, German Onugkha, på udlån i Samara for sæsonen, men nu har Rubin Kazan i den russiske liga i stedet overtaget lånet fra konkurrenterne i ligaen.
Derfor er Onugkha nu Rubin Kazan-spiller resten af sæsonen, ligesom den russiske klub har rettigheden til at købe ham permanent efterfølgende.
Den 25-årige angriber havde ellers en god halvsæson i Vejle i foråret, hvor det blev til fem mål i 17 kampe, og med salget af angrebsesset Wahid Faghir til Stuttgart kunne man måske se for sig, at spilleren i stedet skulle retur til Vejle for at fylde hullet, men sådan er det altså ikke blevet.
Russiske Onugkha har også altid spillet i Rusland for henholdsvis Penza, Volgar, Krasnodar og Tambov, og nu kommer han så også til at kunne skrive Rubin Kazan på CV'et.
14 kommentarer
Fint at VB kan få en god forretning ud af Onugha. Jeg kan godt se ham levere varen for et hold, der pumper bolde ind til en statisk centerforward. Men det er jo ikke VBs stil. Vi skal bruge en angriber, der kan kombinere sammen med Mucolli, Sousa og de andre små teknikere i offensiven. Det kan en spiller som Dom, selvom han er en stor gut. Håber virkelig, vi kan få gang i ham igen.
Onugkha var klart 3. valg under Galca, men passer vel reelt også meget bedre i PS type fodbold.
Jeg tror du skruer dine forventninger alt alt alt for langt op! Vi har ikke spillerne for nuværende til at spille den type fodbold... Vores centrale midtbane er blevet overløbet af stort set alle vores modstandere (på trods af at vi ofte var 3-mod-2 i overtal), og vi har derfor endt med 3 "arbejdsløse" teknikere oppe foran. Det nytter jo ikke noget med teknikere oppe foran, hvis de intet får at arbejde med.
Jeg forventer et langt mere pragmatisk udgangspunkt fra PS fremadrettet. Onugkha ville have passet perfekt som opspilsstation, der kunne lægge bolden af til de små teknikere i fart...
At lade German smutte når vi tydeligvis havde mulighed for at trække ham hjem, det synes at være endnu en fejl. Vi mangler mildest talt konkurrence på angriberpladsen efter at Faghir er væk.
Jeg håber virkelig at jeg tager fejl, og at der bliver præsenteret en angriber mere snarest - det må så være en spiller uden klub, men dem er der jo også en del af. Ponce skal have konkurrence på den plads.
Hvem tager disse beslutninger? Sandahl? Zolotko? Tønder?