Premier League
11/9 2021 17:54Ronaldo med to mål i United-comeback
Cristiano Ronaldo vendte lørdag tilbage i Manchester United-trøjen med manér, da han scorede to mål i 4-1-sejren over Newcastle i Premier League.
Cristiano Ronaldo vendte lørdag tilbage i Manchester United-trøjen med manér, da han scorede to mål i 4-1-sejren over Newcastle i Premier League.
Premier League
4. runde

FT
MUN

4 - 1

NEW





Lørdag handlede det kun om en ting på Old Trafford, og det var Cristiano Ronaldos comeback i Manchester United.
Portugiseren startede nemlig inde i sit comeback, da Manchester United tog imod Newcastle i Premier League, og selvfølgelig ville Ronaldo med det samme få en stor indflydelse for United, men det vender vi tilbage til.
Det var nemlig Raphael Varane, som fik den første store mulighed for hjemmeholdet, da han efter 20 minutter var tæt på at heade United i front, men skarpheden manglede hos franskmanden.
Efterfølgende var det så blevet Jadon Sanchos tur til at bringe sig selv i fokus, da han kom frem til flere chancer, men United kunne bare ikke få bolden ind over stregen.
Det lignede derfor, at de to mandskaber ville gå til pause med en 0-0-stilling, men så dukkede Ronaldo op på det helt rigtige sted og tidspunkt.
I første halvlegs tillægstid viste Bruno Fernandes gode takter på kantet af feltet, hvor han fik sendt et godt skud afsted mod Frederick Woodman på stregen, hvor keeperen valgte at sende riposten lige ud i fødderne på Ronaldo.
Og så var det intet problem for portugiseren at prikke bolden over stregen til kæmpe jubel på Old Trafford. Ronaldo var vendt tilbage med mål, men hjemmeholdet kom hurtigt ned på jorden igen efter pausen.
Ronaldo på pletten igen
Her startede Newcastle nemlig som lyn og torden, og 11 minutter inde i anden halvleg havde de bragt sig tilbage i kampen, da Javier Manquillo udlignede til 1-1.
Her blev Manquillo spillet flot fri af Allan Saint-Maximin på kanten af feltet, og så kunne han sikkert banke bolden ind i netmaskerne bag David de Gea.
Men der var intet, som skulle ødelægge Ronaldos store dag i Manchester, og blot seks minutter senere var han så på pletten igen.
Her blev Ronaldo sendt i dybden af Luke Shaw, hvor han flot tog bolden med sig, inden han smaskede bolden ind mellem benene på Newcastles Woodman.
Velkommen tilbage til Ronaldo, som virkelig formåede at få skabt stor jubel blandt Uniteds fans med sin 2-1-scoring.
Manchester United formåede at få udbygget sin føring yderligere, da Fernandes og Jesse Lingard også kom på måltavlen i slutfasen.
Manchester United sikrede sig dermed en 4-1-sejr over Newcastle i Premier League, hvor Cristiano Ronaldo vendte tilbage med manér og to mål.
65 kommentarer
Men jeg har skiftet 4 lortebleer i dag og haft 3 børn i samme indkøbsvogn.
Kan Ronaldo det måske.