Serie A
29/1 2023 21:24Roma-chef om svær Zaniolo-situation: Kan ikke bare sige nej
Tiago Pinto, der er direktør i Roma, fortæller, at Nicolo Zaniolo har sat dem i en svær situation, efter han bad om at blive solgt, men nu ikke vil til Bournemouth.
Tiago Pinto, der er direktør i Roma, fortæller, at Nicolo Zaniolo har sat dem i en svær situation, efter han bad om at blive solgt, men nu ikke vil til Bournemouth.
Der har været travlt omkring Nicolo Zaniolo i dette transfervindue.
Roma-spilleren meddelte klubben om, at han vil væk, og efterfølgende er Roma kommet frem til en aftale med Bournemouth.
Det er dog ikke et særligt attraktivt tilbud for Zaniolo, som derfor igen overvejer sin situation, og det er de ikke specielt glade for i Roma-ledelsen.
- Jeg har ikke noget problem med at besvare det spørgsmål nu, hvor alle ved, hvad der er sket.
- Nicolo bad om at forlade klubben. Sammen med hans agent prøvede vi at finde løsning.
- Løsningen kom, og nu er Nicolo måske ikke så glad for løsningen.
- Nu er vi alle i en svær situation, fordi han har bedt om at blive solgt, og med alle Financial Fair Play-reglerne kan vi ikke bare acceptere, han siger nej og hente en erstatning.
- Der er 48 timer tilbage i transfervinduet, og vi må se, hvad der sker for klubben og alle involveret, siger han til DAZN.
Zaniolos kontrakt med Roma løber frem til sommeren 2024.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar