29/6 2022

Rolig Vavro: Måske FCK-spiller i denne uge

Denis Vavro har deltaget i FC Københavns optakt til den kommende sæson, men nu rejser han hjem til Slovakiet. Han regner dog med at vende tilbage, siger han til B.T.

Denis Vavro har deltaget i FC Københavns optakt til den kommende sæson, men nu rejser han hjem til Slovakiet. Han regner dog med at vende tilbage, siger han til B.T.

Denis Vavro gjorde i vinter comeback for FC København, da Peter Christiansen sørgede for at hente den stærke forsvarer hjem på en lejeaftale. 

Slovakkens lejeaftale udløber ved udgangen af juni, derfor rejser han i første omgang ikke med FC København på træningslejr, men han er alligevel fortrøstningsfuld omkring sin fremtid hos de danske mestre, siger han til B.T.

- Jeg er positiv. Jeg er positiv hver dag, Jeg tror, jeg bliver FCK-spiller. Jeg tror, transferen går igennem i denne uge. Måske fredag eller lørdag. Jeg er ikke sikker, lyder det fra Vavro til B.T.

Ifølge flere medier har FCK-sportschef Peter Christiansen forhandlet med Lazio i en længere periode, og de danske mestre skulle være klar til at betale fire millioner euro, hvilket svarer til omkring 30 millioner kroner for den 26-årige stopper. 

Denis Vavro har kontrakt med Lazio frem til sommeren 2024, han har dog åbent fortalt, at han ikke vil tilbage til den italienske klub.

Læs også

Medie: FCK er tæt på at købe Vavro for 33 mio.

FCK udtager 20 til første test - Vavro er med

Vavro starter op i FCK trods udløb

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0