22/5 2022

Rørt topscorer-Helenius: Ingen troede på mig

Nicklas Helenius var meget rørt, efter det stod klart, at han blev topscorer i Superligaen. Ikke mange har troet på ham, fortæller han. 

Nicklas Helenius var meget rørt, efter det stod klart, at han blev topscorer i Superligaen. Ikke mange har troet på ham, fortæller han. 

Superligaen Mesterskabsspil

32. runde
FT

BIF

2 - 1

SIF

17'
1 0
Mathias Kvistgaarden
Mål
64'
2 0
Mathias Kvistgaarden
Mål
90'
2 1
Tobias Salquist
Mål

Nicklas Helenius har haft en rigtig god sæson for Silkeborg IF. 

Angriberen har været flyvende i store dele af sæsonen, og det resulterede i, at han endte på 17 scoringer i 3F Superligaen. 

Det var mere end nok til at tage prisen som topscorer i rækken, og efter kampen mod Brøndby blev han spurgt ind til, hvad prisen betyder for ham. 

- Jeg har sgu lidt tårer i øjnene lige nu. Det er et stort øjeblik. Det må jeg sige. Det har været en lang sæson., men vi har virkelig været rigtig gode til at kæmpe røven ud bukserne i alle kampe. Så bliver det en lang sæson, når man skal koncentrere sig så mange gange.

- Det er meget emotionelt lige nu. Det er mere, end jeg håbede på. Det er fantastisk. Den betyder det, at jeg har vist mange kritikere, at jeg kan noget. Jeg har hele tiden været på min egen side og været mig selv. 

- Jeg har haft masser af modgang. Et eller andet sted har det styrket mig rigtig meget, siger han til Discovery+. 

Helenius forsatte efterfølgende med at takke Silkeborg-truppen, trænerteamet og sin familie, før han blev spurgt ind til noget af den modgang, som han har oplevet. 

Føler du, at der er nogle, der har dømt dig ude undervejs?

- Ja, det synes jeg. Det har jeg prøvet stort set lige siden ungdomsrækkerne. Der er ikke mange, der har troet på mig. 

- Der var en mand, der heldigvis bestemte det hele, der hed Lynge Jacobsen, der var sportsdirektør i AaB, der troede på mig. Kæmpe tak til ham, fortæller han.

Helenius kunne udover topscorer-prisen også glæde sig over, at Silkeborg samtidig vandt bronzemedaljer. 

Læs også

Nicklas Helenius løber med topscorerpris

Vilde Kvistgaarden sikrede BIF fjerdepladsen

SLUT: Sidste SL-runde minut for minut

5 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0