3F Superliga
20/5 2021 10:41Riddersholm: Bjørn P. er altid relevant for os
SønderjyskE-træner Glen Riddersholm siger, at en spiller som Bjørn Paulsen altid vil være relevant for klubben.
SønderjyskE-træner Glen Riddersholm siger, at en spiller som Bjørn Paulsen altid vil være relevant for klubben.
Bjørn Paulsen ventes at forlade tyske Ingolstadt til sommer, og både Hammarby og SønderjyskE har været nævnt som mulige bejlere til forsvarsspilleren.
SønderjyskE-træner Glen Riddersholm siger, at Bjørn Paulsen altid vil være relevant for klubben, fordi han har en historik på holdet.
- Spillere, der er 'lyseblå i deres hjerter', vil altid være relevante for os - under de rette omstændigheder, siger Glen Riddersholm til FotbollDirekt.
- Jeg kender Bjørn rigtig godt, og han har positive følelser for SønderjyskE. Vi ved, han er SønderjyskE-spiller i sit hjerte, og vi ved, han er en rigtig dygtig fodboldspiller.
- Han har en historik her, og vi er en klub, der vægter menneskelige værdier meget højt, for det er vigtigt for os. Spillere med en baggrund her værdsættes meget af publikum, fans, sponsorer, alle.
- I dette perspektiv er han selvfølgelig en spiller, der muligvis kunne være interessant for SønderjyskE, siger Riddersholm.
Glen Riddersholm afviser dog, at Bjørn Paulsen og SønderjyskE er tæt på nogen aftale.
2 kommentarer