International
22/9 2022 11:45Rice roser Brentford-profil: Har taget ligaen med storm
Brentfords Ivan Toney har mere end fortjent sin plads i landsholdstruppen, fortæller West Hams Declan Rice, som kun har stor ros til overs for sin landsmand.
Brentfords Ivan Toney har mere end fortjent sin plads i landsholdstruppen, fortæller West Hams Declan Rice, som kun har stor ros til overs for sin landsmand.
Brentford-angriberen Ivan Toney er endelig blevet udtaget til det engelske landshold.
Toney har længe været et navn i periferien på det engelske landshold, men det er altså først nu, at den 26-årige angriber er blevet indlemmet i truppen. Og det er ganske fortjent, i hvert fald hvis man spørger landsholdskammeraten Declan Rice.
- Fra det sekund han trådte ind i Premier League har han taget den med storm, hvis du kigger på hvad han har gjort for Brentford. Han er så solid. Han fortjener sin udtagelse, fortæller West Ham-spilleren til TalkSport.
Og roserne stopper ikke der. Rice sammenligner nemlig Toney med Tottenham-angriber og landsholdsanfører Harry Kane. De to kan nogle af de samme ting, mener Rice.
- Han er som Harry Kane. Han er ikke bare en angriber. Han er også en playmaker. Den måde han finder sine holdkammerater med afleveringer – fra både høre og venstre fod – er en teknisk unikt.
Ivan Toney var sidste sæson involveret i 17 mål i Premier League. I denne sæson har han scoret fem mål og lavet to assists efter de første syv kampe.
Brentford-angriberen kan få debut fredag aften i Nations League, hvor England møder Italien i Milano. Der er også mulighed for minutter den 26. september, hvor England tager imod Tyskland på et fuldstændig udsolgt Wembley Stadium.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar