30/11 2022

Rashford hyldes efter pragtpræstation: Hører til på VM-scenen

Den engelske landsholdsstopper Harry Maguire mener, at klub- og landsholdskammeraten Marcus Rashford tirsdag aften beviste, at han hører til på VM-scenen.

Den engelske landsholdsstopper Harry Maguire mener, at klub- og landsholdskammeraten Marcus Rashford tirsdag aften beviste, at han hører til på VM-scenen.

VM Gruppe B

3. runde
FT

WAL

0 - 3

ENG

50'
0 1
Marcus Rashford
Mål
51'
0 2
Phil Foden
Mål
68'
0 3
Marcus Rashford
Mål

Tirsdag aften brændte Marcus Rashford banen af i kampen mellem England og Wales.

Manchester United-angriberen leverede to kasser i den engelske 3-0-sejr, der sendte holdet videre til ottendedelsfinalerne som gruppevindere. 

Efter kampen var Harry Maguire til rådighed for bold.dk og den øvrige fremmødte presse. Her fortalte landsholdsstopperen, at han var ekstremt glad på sin klubkammerats vegne.

- Jeg er virkelig glad på Marcus' vegne. Efter at have været siet fra landsholdet i en periode har han fundet formen igen, hvilket vi også ser i Manchester United. 

- Jeg tror på, at der altid vil være op- og nedture i en karriere, og så handler det om, hvordan man kommer tilbage, når man er ude form og arbejder hårdt. 

- Det har Marcus' på utrættelig vis gjort. Det kan jeg skrive under på. Han er en fantastisk spiller, og jeg synes, at han i aften (tirsdag, red.) viste, at han hører til på VM-scenen, sagde forsvarsspilleren.

29-årige Maguire forklarede desuden, at han gennem det seneste år har forsøgt at hjælpe Rashford, der har haft store udsving i sine præstationer.

- Jeg taler meget med Marcus og forsøger altid give ham så mange råd som muligt. Han har haft meget modgang gennem det seneste år, men nu høster han frugterne af det hårde arbejde. 

- Marcus og jeg er tætte. Vi er venner både på og udenfor banen. Han arbejder på at få troen tilbage i sit spil, for der er ingen tvivl om, at han er et fantastisk talent. Det er man ikke i tvivl om, når man træner med ham hver dag. 

- Jeg har hele tiden tænkt, at det kun var et spørgsmål om tid, før hans selvtillid ville begynde at blomstre igen, og det er det, vi ser nu, lød det fra Maguire.

England skal møde Senegal i ottendedelsfinalen, der spilles på søndag.

Læs også

United-profil bruger tab af familiemedlem som VM-motivation

Rashford mistede god ven til kræft for dage siden: Scorede for ham

Rashford på trods af to mål: Vi kan spille bedre

Ustyrlige Rashford sendte England videre på førstepladsen ved VM

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0