30/11 2022

Rasende Martinez: Medier springer på falske nyheder

Roberto Martinez irriteres over de mange negative historier om Belgiens trup, og han fortæller, at medierne springer på for mange falske nyheder til ingen gavn. 

Roberto Martinez irriteres over de mange negative historier om Belgiens trup, og han fortæller, at medierne springer på for mange falske nyheder til ingen gavn. 

Belgien er i problemer ved VM, og det lader også til, at der er stridigheder indenfor truppen. 

Det blev blandt andet affødt af, at Kevin De Bruyne mente, at landsholdet havde bedre muligheder i 2018 og nu mente, at de var for gamle, og det har skabt røre i truppen efter sigende. 

Senest har det forlydt, at der således også har været slåskamp til træning, men det tager Roberto Martinez kraftig afstand fra og raser mod medierne, som han ikke mener hjælper det belgiske hold. 

- Der er medier, der godt kan lide at springe på falske nyheder og negative nyheder i stedet for at støtte det mest talentfulde hold i belgisk fodboldhistorie, udtalte Martinez på pressemødet ifølge hln.be. 

- Jeg ved ikke, hvor de her historier kommer fra, eller hvem der offentliggør dem, men den person har scoret et selvmål for Belgien i stedet for at støtte sit land. 

- Men vi burde ikke være for urolige over larmen udefra. Vi er i Qatar for at nå vores mål. Forhåbentlig kan de ægte fans stadig nyde det. 

Belgien spiller for deres videre deltagelse ved VM, når de torsdag møder Kroatien, som har ét point mere end dem i puljen, ligesom Marokko har det. 

Det kræver med andre ord en belgisk sejr. 

Læs også

Castagne indrømmer: Kritikken er steget os til hovedet

Courtois raser: For mange løgne i pressen

Roberto Martinez erkender spændinger i belgisk VM-trup

De Bruyne tvivlede på Belgien: Det hjælper os ikke

De Bruyne ser Belgien som outsider til VM: Havde chancen i 2018

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0