11/5 2022

Randers-kaptajn: Kan ikke bruge det ene point

Randers-anfører Vito Hammershøy-Mistrati var meget skuffet efter kampen mod AaB i Superligaen, der endte 2-2.

Randers-anfører Vito Hammershøy-Mistrati var meget skuffet efter kampen mod AaB i Superligaen, der endte 2-2.

Superligaen Mesterskabsspil

30. runde
FT

RAN

2 - 2

AaB

17'
0 1
Milan Makaric
Mål
48'
1 1
Tosin Kehinde
Mål
58'
2 1
Lasse Berg Johnsen
Mål på straffe
65'
2 1
Simon Graves
To gule kort
70'
2 2
Iver Fossum
Mål

Randers FC kom onsdag foran 2-1 i løbet af anden halvleg i den direkte duel mod AaB om fjerdepladsen i Superligaen.

Et rødt kort til kronjydernes forsvarsspiller Simon Graves betød dog, at AaB hurtigt fik udlignet til slutresultatet 2-2, hvorfor begge mandskaber måtte nøjes med et point hver.

Randers' anfører, Vito Hammershøy-Mistrati, siger efter kampen, at han er ærgerlig, og han mener desuden ikke, at kronjyderne kan bruge resultatet til særligt meget.

Det ene point til Randers betyder nemlig, at holdet ikke længere selv kan afgøre, om holdet får muligheden for at komme i til at spille europæisk fodbold i næste sæson.

- Jeg synes ikke, at vi kan bruge det ene point til noget som helst.

- Jeg er ærgerlig, fordi vi havde kampen, hvor vi gerne ville have den, og jeg er sikker på, at vi havde kørt den hjem, hvis vi havde beholdt alle mand på banen.

- Vi kan kun takke os selv for nogle episoder, hvor vi ikke har haft hjernen slået til, og som måske vil komme til at koste os i det lange løb, siger Hammershøy-Mistrati.

Den 29-årige dansker mener selv, at holdet kan meget mere, end hvad det viser, men han tilføjer samtidig, at det måske har manglet en smule modenhed i løbet af sæsonen.

Af den grund er det ene og alene spillernes egen skyld, at holdet ikke ligger højere oppe i tabellen.

- Jeg synes, at spillermaterialet er godt nok, og det er kun vores egen skyld, at vi ikke ligger højere i tabellen.

- Vi har nogle episoder mod Silkeborg og mod Randers, og jeg kan sikkert også nævne andre tilfælde fra tidligere i sæsonen, hvor jeg synes, at vi ikke har været modne nok.

- Vi har talentet, og vi har kvaliteten, men vi skal også huske at have den øverste etage med, hvis vi skal kunne ende højere, siger Vito Hammershøy-Mistrati.

Omvendt var der en smule lettelse at spore hos AaB-træner Lars Friis efter kampen.

Han erkender, at han gerne ville have haft alle tre point, men han mener godt, at AaB kan bruge det ene point til noget.

Inden kampen mod Randers havde AaB nemlig tabt fire kampe i streg.

- Jeg er glad for, at vi fik et point i dag, selv om vi rigtig gerne ville have haft alle tre.

- Jeg synes, at vi gør alt, hvad vi kan. Det, man måske kan sætte en finger på, er de afgørende ting. Vi havde to store chancer for at vinde kampen, og vi var tæt på at score et tredje mål.

- Man har næsten ingen rettigheder, når man lige har tabt fire kampe i streg, men jeg tænker egentlig kun positive tanker. Vi havde et mindset om at ville vinde, mens Randers havde et mindset om ikke at ville tabe, siger Lars Friis.

I næste runde af Superligaen tager AaB imod Brøndby, der ligger i bunden af mesterskabsspillet, mens Randers omvendt får besøg af førerholdet FC København.

/ritzau/

Læs også

Vito revser holdkammerat: Han sælger holdet

AaB smed vigtige bronzepoint i RFC-drama

SLUT: Randers FC - AaB minut for minut

1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0