22/4 2022

Randers-boss bekræfter Kehinde-interesse

Randers FC's sportsdirektør Søren Pedersen bekræfter over for bold.dk, at der er interesse for kantspilleren Tosin Kehinde. 

Randers FC's sportsdirektør Søren Pedersen bekræfter over for bold.dk, at der er interesse for kantspilleren Tosin Kehinde. 

Superligaen Grundspil

1. runde
fre 15. jul 17:00

FCM

vs

RAN

Tosin Kehinde kan meget vel være på vej videre fra Randers FC. 

Ifølge den 23-årige kantspillers agent Emmanuel Oluwole Idowu har Kehinde muligheder i den tyske Bundesliga samt i England og Frankrig. Læs mere om det her.

I Randers FC kan sportsdirektør Søren Pedersen nikke genkendende til, at der er interesse for Tosin Kehinde. 

Det fortæller han i et interview med bold.dk, hvor han dog gør det klart, at der endnu ikke foreligger noget konkret bud på hans bord.

- Der er interesse for ham, men der ligger ikke noget konkret tilbud på mit bord fra nogen klubber, siger han og fortsætter. 

- Når vi har så dygtig en spiller, så vil der være interesse, og det er der selvfølgelig også, men det er stadig på et tidlig stadie, lyder det fra sportsdirektøren.

Står ikke i vejen for skifte

Til sommer har Tosin Kehinde et år tilbage af sin kontrakt i Randers FC, og Søren Pedersen forklarer, at klubben ikke har i sinde at stå i vejen for et skifte, hvis den rigtige mulighed opstår.

- En del af vores strategi er, at vi skal sælge spillere. Det er også derfor, vi kan tiltrække de spillere, vi kan. Randers FC kan godt være et springbræt til større adresser, og hvis muligheden kommer, skal vi ikke stå i vejen. 

- Der er rigtig mange klubber, der har fulgt Tosin (Kehinde, red.) i længere tid, men der er jo et stykke derfra og til konkret interesse, siger han og fortsætter. 

- Kommer der konkret interesse, kigger vi selvfølgelig på det og ser, om vi kan finde en løsning, siger han.

Er I løbende i dialog om muligheden for en forlængelse også? 

- Vi snakker løbende med Tosin og agenten, og vi har en god plan i forhold til det hele. Og som sagt - kommer muligheden for ham, så står vi ikke i vejen for, at han kan komme til en større adresse, hvis det er det rigtige, afslutter Søren Pedersen.

Tosin Kehinde, der har en en fortid på Manchester Uniteds akademi, kom til Randers FC i sommeren 2020. 

I denne sæson står han noteret for 18 3F Superliga-kampe, hvori han har scoret to mål og leveret fem assists.

Læs også

RFC-back: Stor chance for min sæson er slut

Agent: Tysk og engelsk interesse i Kehinde

Jakob Ankersen: Har ikke givet op på Europa

Skuffet Thomasberg: Vi spillede rigtig godt

1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0