Ligue 1
29/11 2022 11:38PSG-boss raser: Vi er ikke velkomne på Parc des Princes
Nasser Al-Khelaifi langer ud efter byrådet i Paris, som ifølge PSG-præsidenten ikke vil have, at klubben beholder Parc des Princes som hjemmebane.
Nasser Al-Khelaifi langer ud efter byrådet i Paris, som ifølge PSG-præsidenten ikke vil have, at klubben beholder Parc des Princes som hjemmebane.
PSG har siden 1974 spillet på Parc des Princes, men det forbliver ikke nødvendigvis sådan.
For nylig fortalte PSG's præsident, at klubben kigger på alternativer, men klubben vil allerhelst blive.
Det fortæller Nasser Al-Khelaifi nu i et interview med Marca.
- Vores førsteprioritet er at blive, men jeg tror ikke, at byrådet vil have os til at blive. De presser os til at smutte. Vi har været i dialog med dem i fem år. Hver gang er der de samme falske løfter: i dag, i morgen, dette valg og det næste valg. Vi har fået nok af det.
- Vi har brug for en fair aftale. Jeg elsker Parc des Princes. Det er vores historie, og jeg respekterer det mere end noget andet, og det har hele tiden været vores ønske at blive, men jeg tror ikke, vi er ønsket her.
- Byrådet tror, vi laver sjov, men det gør vi ikke. Vi overvejer seriøst alternativer. Vi ser på andre muligheder, fordi vi ikke er velkomne på Parc des Princes. De leger med os, og vi er træt af det, siger Nasser Al-Khelaifi.
Præsidenten har tidligere sagt, at det kunne være en mulighed at købe nationalarenaen Stade de France, ligesom det kan blive aktuelt at bygge et nyt stadion.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar