29/9 2022

Per Frandsen inden topbrag: Storroser Vejle

Hvidovre-cheftræner Per Frandsen mener, at Vejle har mange dygtige, offensive spillere, som Hvidovre skal passe på i fredagens topbrag. 

Hvidovre-cheftræner Per Frandsen mener, at Vejle har mange dygtige, offensive spillere, som Hvidovre skal passe på i fredagens topbrag. 

Et stort topbrag er i vente fredag aften, når Hvidovre og Vejle Boldklub brager sammen i NordicBet Ligaen. 

Kun et par point skiller de to hold fra hinanden i Vejles favør. Det bliver dog et vanskeligt opgør for Hvidovre, vurderer cheftræner Per Frandsen. 

Han fortæller til Hvidovre IF's Facebook-side, at Vejle har nogle offensive kort, der kan give problemer. 

- De er offensivt stærke. De har nogle rigtig dygtige spillere. Især den venstre wingback fra Sverige (Miiko Albornoz, red.) er rigtig dygtig, og de har nogle dygtige kanter og stærke angribere. Jeg synes, at de er klart stærke offensivt, men de har ikke lukket så mange mål ind, siger Per Frandsen til Hvidovre IF's Facebook-side. 

Frandsen mener, at Hvidovre skal gribe kampen offensivt an. 

- Vi skal ud over stepperne, og jeg tror mentalt, at det er vigtigt, at vi tror på det, og at vi kommer tilbage til vores spil, er aggressive, prøver at vinde bolden så hurtigt som muligt og er klar defensivt. 

- Alle de parametre, der skal til for at vinde en fodboldkamp. Vi må vinde vores kamp i kampen. Vi går ud for at spille vores eget spil. Så må vi se, om det kan lade sig gøre mod et rigtig godt Vejle-hold. Det vil vi prøve, siger Hvidovre-cheftræneren. 

Der er kampstart klokken 18.30 på fredag.

Læs også

Per Frandsen er åben for udlandet: Har ambitioner

Hvidovre har succes: Hylder Greko og BIF-lejesvend

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0