15/7 2020

Pep efter kritik: City bør få en undskyldning

Manchester City bør få en undskyldning, for klubben har lidt skade af sagen om brud på Financial Fair Play-reglerne, mener Pep Guardiola efter kritik af CAS-dommen.

Manchester City bør få en undskyldning, for klubben har lidt skade af sagen om brud på Financial Fair Play-reglerne, mener Pep Guardiola efter kritik af CAS-dommen.

Champions League Slutspil

kvartfinale
I morgen 19:00

MCI

vs

LYO

Manchester Citys straf om udelukkelse fra europæisk fodbold blev mandag annulleret af CAS, og beslutningen blev heftigt kritiseret af flere Premier League-managere.

Jürgen Klopp kaldte det en skidt dag for fodbold, mens Jose Mourinho mente, at beslutningen var skandaløs og katastrofal, og dét kommenterer Pep Guardiola nu på.

City-manageren mener, at klubben bør få en uforbeholden undskyldning, for holdet har lidt skade af sagen.

- Det, vi har gjort, er rigtigt. Jose Mourinho og alle andre managere bør vide, at vi har taget skade af dette. Vi burde få en undskyldning, siger Guardiola til BBC.

- Jeg er ovenud tilfreds med dommen, som viser, at alt det, folk sagde om klubben, ikke var sandt. Vi forsvarer det, vi har vundet på banen.

- Hvis vi havde gjort noget galt, ville vi have accepteret beslutningen fra UEFA eller CAS. Men vi har retten til at forsvare os, når vi tror på, at vi har gjort de rigtige ting.

Guardiola mener ikke, at City er den eneste klub, der har brugt godt med penge.

- Da Chelsea begyndte at vinde flere Premier League-titler, brugte de flere penge end de andre hold. Jeg er en god manager, men jeg vinder ikke titler, hvis jeg ikke har gode spillere, og gode spillere er dyre. Men alle hold bruger mange penge, siger Guardiola til Reuters.

City blev frikendt for brud på Financial Fair Play, men kendt skyldig i ikke at samarbejde med UEFA om sagen - derfor fik klubben en økonomisk sanktion på 75 millioner kroner.

Læs også

Arteta: City fortjener at spille i CL

Uforstående Mourinho: City-dom er skandaløs

Klopp om City-dom: Skidt dag for fodbolden

Dom omstødt: Manchester City må spille CL

69 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0