27/9 2021

Pedro blev historisk med mål: Vigtigt øjeblik

Pedro Rodriguez scorede søndag i Lazios 3-2-derbysejr mod spanierens tidligere klub Roma, og dermed blev han den kun tredje spiller i historien til at score for begge klubber i derbyet.

Pedro Rodriguez scorede søndag i Lazios 3-2-derbysejr mod spanierens tidligere klub Roma, og dermed blev han den kun tredje spiller i historien til at score for begge klubber i derbyet.

Serie A

6. runde
FT

LAZ

3 - 2

ROM

10'
1 0
Sergej Milinkovic-Savic
Mål
19'
2 0
Pedro Rodriguez
Mål
41'
2 1
Roger Ibanez
Mål
63'
3 1
Felipe Anderson
Mål
69'
3 2
Jordan Veretout
Mål på straffe

Lazio tog søndag imod Roma i Derby della Capitale i den italienske Serie A, og det blev en begivenhedsrig kamp med masser af historier.

En af de mest bemærkelsesværdige var målet til 2-0 for Lazio, som Pedro Rodriguez stod for. Spanieren tørnede nemlig sidste år ud for rivalerne fra Roma, hvor han scorede tilbage i maj med den røde Roma-trøje på i stedet.

Søndag var det så med Lazio-trøjen på, og dermed blev han den kun tredje spiller i historien til at score for begge klubber i lokalderbyet, ifølge Football Italia.

Det var derfor ikke overraskende en stolt Pedro, der blev interviewet umiddelbart efter kampen.

- Det var et specielt derby for mig. Vi var meget aggressive i første halvleg og havde mange scoringsmuligheder.

- Jeg er klar over, at meget få spillere har scoret for begge hold i derbyet, så jeg er glad for, at det er historisk, og det var et vigtigt øjeblik i min karriere, forklarer Pedro til DAZN og fortsætter om derbyets størrelse.

- Romer-derbyet er blandt de største i verden, fordi folk snakker om det i byen hele ugen. De stopper dig på gade for at minde dig om at gøre det godt, og hvor vigtig kampen er for byen. Det er sandt, at jeg har spiller i mange derbyer, men det her er et af de bedste for mig, siger Pedro.

Målet af 34-årige Pedro var desuden hans første for klubben, så udover de historiske aspekter i målet, var det nok også godt for spanieren for at komme i gang med målscoringen i sæsonen.

Lazio indtager efter kampen en sjetteplads i tabellen med 11 point.

Læs også

Første handel i 40 år: Pedro til Lazio fra Roma

Pedro med flot mål i Romas sejr i Rom-derby

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0