VM
25/11 2022 21:36Pedri om rolle på det spanske landshold: Har bolden mere
Pedri fortæller i et interview om sin rolle på det spanske landshold, hvor han er mere på bolden.
Pedri fortæller i et interview om sin rolle på det spanske landshold, hvor han er mere på bolden.
20-årige Pedri har taget fodboldverdenen med storm.
Barcelona-spilleren har imponeret stort på klubholdet og har nu også indtaget en nøglerolle på det spanske landshold, hvor han onsdag var med til at banke Costa Rica med 7-0 i holdets første opgør ved VM-slutrunden i Qatar.
Her bliver han brugt på en anden måde, end han er vant til hjemme i Barcelona. Det fortæller han i et interview med Cadena SER.
- I Barcelona bevæger jeg mig mere mellem kæderne, hvor jeg kan score mål og lægge op.
- For det spanske landshold er jeg mere på bolden inde på midten af banen, fortæller han.
Pedri og co. står over for en svær opgave, når man søndag møder Tyskland, der formåede at tabe første opgør mod Japan med 1-2. Pedri er dog sikker på, at man kan fortsætte den flotte form.
- Allerede i løbet af de første fem minutter mod Costa Rica vidste jeg, at vi ville vinde, og jeg er sikker på, at vi kan fortsætte på samme måde i næste kamp, slutter han.
Kampen mod Tyskland bliver fløjtet i gang søndag kl. 20:00.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar