20/5 2020

Otte spillere forlænger en måned med Lyngby

Alle otte spillere med kontraktudløb tager mindst en måned mere i Lyngby, meddeler klubben. 

Superligaen Grundspil

7. runde
søndag 15:00

FCK

vs

LYN

Spillerforeningen og Divisionsforeningen har lavet en aftale, der alle klubber tilbyder spillere med kontraktudløb denne sommer én måned mere, så de er i klubben frem til 31. juli. 

Og i Lyngby har alle otte spillere sagt ja tak. 

Det gælder Lasse Nielsen, Jesper Christjansen, Thomas Mikkelsen, Kasper Enghardt, Frederik Schram, Martin Ørnskov og Lasse Fosgaard.

Derudover også lejesvenden Rezan Corlu, som Lyngby har lavet en aftale med Brøndby omkring. 

- Vi er rigtig glade for, at det har kunne lade sig gøre at forlænge med alle. Det har været og er stadig en svær periode for alle, men på trods af omstændighederne har der været en god og forstående dialog.

-  Vi går en vigtig tid i møde, hvor der er behov for alle mand og at der er fuld fokus på de opgaver, der venter – og det bakker alle op om, siger sportschef Birger Jørgensen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

 - Det tog meget kort tid at blive enige med alle, og det er for os et rigtig godt signal. Det understreger endnu engang blot, at vi har en rigtig god og professionel gruppe af spillere, der gerne vil gøre arbejdet færdigt sammen. Det skal alle have stor tak for. Nu kan vi i fællesskab fokusere på at jagte point i Superligaen, og vi glæder os til at komme tilbage. 

Lyngby har mandag den 1. juni besøg af FC København i sin første kamp siden genoptagelsen af 3F Superligaen. 

 

 

7 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0