22/5 2022

Otte gyldne minutter i ubrugelig Inter-sejr

Inters mesterskabshåb forduftede hurtigt, men Joaquin Correa førte alligevel an i en 3-0-sejr over Mikkel Damsgaards Sampdoria.

Inters mesterskabshåb forduftede hurtigt, men Joaquin Correa førte alligevel an i en 3-0-sejr over Mikkel Damsgaards Sampdoria.

Serie A

38. runde
FT

INT

3 - 0

SAM

49'
1 0
Ivan Perisic
Mål
55'
2 0
Joaquin Correa
Mål
57'
3 0
Joaquin Correa
Mål

Giuseppe Meazza var fuldt besat i håbet om at Inter kunne forsvare klubbens mesterskab i sidste spillerunde i Serie A.. Men der skulle mere end en sejr til i aftenens hjemmekamp mod Sampdoria.

Samtidig skulle Milan nemlig tabe til Sassuolo, og det stod allerede undervejs i første halvleg krystalklart, at det ikke ville ske, da Milan kom foran 3-0.

Inter diskede ikke op med mål i første halvleg trods et par gode forsøg fra Lautaro Martinez, men det rådede de bod på i begyndelsen af anden.

Ivan Perisic slettede nullet fra måltavlen efter 49 minutter. Kroaten blev sat i en gunstig position af en uselvisk Nicolo Barella og hamrede bolden ind på tværs af mål.

Efter 55 minutter øgede Joaquin Correa til 2-0 efter lækkert opspil med et par fine førsteberøringer, og få minutter senere gjorde argentineren det også til 3-0.

Kort derefter blev Mikkel Damsgaard sat ind til den sidste halve time, men han gjorde ikke det store væsen af sig i en stille omgang.

Inter vandt 3-0, men kom ikke i nærheden af mesterskabet, da Milan knuste Sassuolo 3-0 og indtog den italienske fodboldtrone i 2021/22.
 

1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0