3F Superliga
7/11 2020 09:19Ombejlet FCK-profil: Planen er et sommerskifte
FC Københavns midtbanekreatør Rasmus Falk regner med et sommerskifte i 2021, efter han i sommer var en ombejlet mand. Det siger han til B.T.
FC Københavns midtbanekreatør Rasmus Falk regner med et sommerskifte i 2021, efter han i sommer var en ombejlet mand. Det siger han til B.T.
Rasmus Falk var i sommer et varmt navn efter flere flotte præstationer for FC København i Europa League, og særligt efter en kamp mod Manchester United var Falk et navn, der blev sat i forbindelse med et skifte og interesse fra udlandet.
Det blev dog ikke til et skifte, og dengang fortalte Falk, at han og daværende manager Ståle Solbakken havde en plan for Falks fremtid, som ikke skulle være i København for evigt.
- Jeg tænker, at vi holder fast i den plan, der blev lagt med Ståle. Der er ikke meget, der har ændret sig, fortæller Rasmus Falk til B.T. og tilføjer:
- Det kunne godt være, at næste sommer er en mulighed. Det var det, der var planen, da jeg lavede min sidste forlængelse med FCK. Men vi må se, hvad der sker. Der skal jo først være en klub, der vil have mig.
Falk bekræfter desuden til B.T., at der var muligheder, som kunne være blevet til noget i sommer. Han vil dog ikke være utilfreds over, at der ikke skete noget.
Til sommer vil Falk være 29 år gammel.
15 kommentarer
Falk har godt nok også fortjent et lækkert skifte til sommer
Hvilke udenlandske klubber, som samtidig er mere attraktiv end velsagtens den største klub i Norden, skulle være interesseret i en 29 årig spiller, som kun har begået sig i Superligaen og samtidig har begrænset landsholdserfaring? Den eneste grund til, at udlandet kan være tiltrækkende, er for at prøve sig af i udlandet, men ikke på en bedre hylde end han allerede er. Rent sportsligt tror jeg det skib er sejlet.
Derudover har han en bekymrende skadeshistorik.
Det kommer vel også an på, hvad større betyder. Er FCK større end midterhold i Tyskland og Spanien? Er de større end italienske bundhold? Tjah...
Er det federe for en spiller at spille dagligt mod modstanderne i de ligaer end den danske? Helt klart.
Rasmus Falk er da en fornøjselse at se på når han virkelig folder sig ud. Kommer han til en klub, med endnu bedre medspillere, der forstår ham endnu mere, vil han også løfte sig lige så.