19/7 2020

OB-spids: Horsens' pause kan blive en fordel

Max Fenger kan se en fordel i, at OB er kommet ind i et flow af kampe, mens AC Horsens har holdt fri.

Max Fenger kan se en fordel i, at OB er kommet ind i et flow af kampe, mens AC Horsens har holdt fri.

Superligaen Europa League-playoff

kvartfinale
FT

OB

2 - 0

Rande

29'
1 0
Max Fenger
Mål
61'
2 0
Max Fenger
Mål

OB kom søndag et skridt tættere på en plads i Europa League-kvalifikationen med en samlet sejr over Randers FC.

2-0-sejren på hjemmebane skyldtes blandt andet, at træner Jakob Michelsen havde lavet en taktisk justering, der fik OB til at kunne kontrollere kampen i højere grad end det første opgør for en uge siden.

- Godt hjulpet af et systemskifte, skabte vi lokale overtal, der gjorde, at vi modsat sidste opgør mod Randers fik kampen over på vores præmisser i forhold til spillet med bolden og måden, vi kunne presse på, siger en glad OB-træner.

AC Horsens venter nu i næste playoffrunde, og det er en modstander, som Michelsen har stor respekt for.

- Horsens har haft en rigtig flot sæson og vandt også sin gruppe. Grundet turneringsstrukturen har holdet siddet over i første runde, så nu venter der to spændende kampe.

Men selv om OB har spillet to kampe, mens Horsens har holdt fri, vil Michelsen ikke give det nogen særlig betydning.

- I bund og grund er det jo ligegyldigt, for det er sådan, det er. Vi skal forholde os til, at vi skal spille på torsdag, konstaterer han.

Begge mål i sejren mod Randers blev sat ind af den blot 18-årige Max Fenger.

Han headede OB foran på et hjørnespark i første halvleg, og det var ikke helt tilfældigt, at det var netop det, der skulle kaste et mål af sig.

- Vi har faktisk øvet mange standardsituationer i denne uge, så det er fedt at se den gå ind, forklarer angriberen.

Nu ser han også frem mod de kommende kampe mod Horsens, som han ikke vil give en fordel trods længere pause.

- Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg kan meget godt lide at komme ind i et flow med kampe. Det kan også ende med at være en fordel for os, at vi har spillet for nylig.

/ritzau/

Læs også

Randers-midt: Det bliver meget godt med ferie

Stolt OB-stopper: Vi ser bare bedre ud

OB og Max Fenger afstraffede Randers

1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0