28/2 2021

OB overkom brøler og nedlagde Randers

OB hentede en vigtig 2-1-sejr over Randers FC, efter Oliver Christensen havde kostet et mål i første halvleg. Randers fik flere nøglespillere skadet i kampen.

OB hentede en vigtig 2-1-sejr over Randers FC, efter Oliver Christensen havde kostet et mål i første halvleg. Randers fik flere nøglespillere skadet i kampen.

Superligaen Grundspil

18. runde
FT

OB

2 - 1

RAN

23'
0 1
Alhaji Kamara
Mål
45'
1 1
Emmanuel Sabbi
Mål
58'
2 1
Mart Lieder
Mål

OB og Randers FC tørnede søndag sammen i 3F Superligaen i en duel om at være på den rigtige side af top seks, når grundspillet slutter.

Randers FC havde topscorer Alhaji Kamara med igen, mens OB havde Oliver Lund med fra start, mens Bashkim Kadrii sad på bænken, hvor han kunne komme ind til sit comeback for fynboerne.

Randers kom bedst ud af starthullerne og testede Oliver Christensen med et par halvforkølede afslutninger i kampens indledning.

OB kom dog bedre med, og Issam Jebali testede overliggeren efter 20 minutter.

Det var dog Randers, der kom i front kort efter, og det var efter en stor fejl fra OB-keeper Oliver Christensen. Målmanden havde en skidt berøring på bolden, og Alhaji Kamara takkede for gaven og sparkede bolden i det tomme mål til 1-0.

Randers pressede herefter på, men var efter en halv time nødt til at udskifte mål- og topscorer Kamara, efter han blev skadet i en duel.

Mathias Greve testede Oliver Christensen kort efter, og Randers pressede generelt på for endnu en scoring.

Grim skade til anføreren
Med fem minutter til pause løb Randers så ind i endnu en skade til en nøglespiller. Erik Marxen fik en arm i ansigtet efter en duel med Jebali, og Randers-anføreren måtte bæres fra banen.

Kort før pausen udlignede OB. Et frispark blev forlænget til Emmanuel Sabbi, der tog et godt træk og sparkede bolden ind til 1-0, men målet skulle lige gennemses af VAR for en mulig offside.

Udligningen stod ved magt, og Randers var presset i bund i de knap ti minutters overtid, som skaden til Marxen og VAR-tjekket havde medført.

Kronjyderne var dog kommet sig over skadeschokket i første halvleg, for de kom glimrende ud til anden halvleg. Tosin Kehinde havde en god mulighed, inden OB måtte redde et forsøg efter hjørnespark på stregen.

Mart Lieder har scoret for OB
Men efter en time var det i stedet OB, der kom på 2-1, og det var såmænd Mart Lieder, der scorede sit første mål for klubben.

Den skadesplagede angriber modtog bolden i dybden, efter Issam Jebali frækt hoppede over bolden, og hollænderen var dermed helt fri. Her svigtede han ikke imod Patrik Carlgren, og så stod det altså 2-1.

OB formåede dog ikke at holde momentum efter deres scoring, og Randers pressede derfor på for en udligning.

Björn Kopplin trykkede af efter en stor fejl i opspillet hos OB, men fynboerne var heldige med, at afslutningen gik over mål.

Med 72 minutter spillet måtte den tredje Randers-spiller så udgå af kampen, da Jesper Lauridsen fik baglårsproblemer – formentlig en fiberskade – og Thomas Thomasberg benyttede lejligheden til at bringe tre mand i spil ved sin sidste udskiftning.

Bassala Sambou, Lasse Berg Johnson og Tobias Klysner kom ind til de sidste minutter, som blev en ganske rodet affære på grund af mange spilstop. Et par minutter før tid kom Bashkim Kadrii så ind til sit comeback for OB.

Randers ville have straffespark i overtiden, da Oliver Lund ifølge kronjyderne sparkede Bassala Sambou uden at være i nærheden af bolden, men dommeren afviste.

OB kørte dermed 2-1-sejren i land. Det betyder, at OB kom et skridt tættere på top seks - de er a point med SønderjyskE på sjettepladsen. Randers er fortsat nummer fem.

29 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0