25/5 2019

OB-flop siger farvel og er åben for 1. division

OB siger lørdag farvel til 22-årige Yao Dieudonne, der ikke har slået igennem i sine tre år i klubben. Nu søger han et nyt og spændende projekt – måske i 1. division.

OB siger lørdag farvel til 22-årige Yao Dieudonne, der ikke har slået igennem i sine tre år i klubben. Nu søger han et nyt og spændende projekt – måske i 1. division.

Superligaen Grundspil

18. runde
søn 20. feb 17:00

FCK

vs

OB

I sommeren 2016 kom ivorianske Yao Dieudonne som 19-årig til OB, men tre år senere har gennembruddet endnu ikke vist sig, og derfor modtager Yao lørdag afskedsblomster på Odense Stadion, når OB møder Brøndby i Superligaen.

Som ofte før må Yao dog se kampen fra tribunerne, for der er nok en gang ikke fundet plads til den nu 22-årige hurtigløber i OB-truppen. 

Han har blot spillet, hvad der svarer til fem fulde kampe fordelt på 22 OB-optrædener og får altså ikke forlænget sin OB-kontrakt, der udløber til sommer.

En omskoling fra angriber til wingback åbnede dog et lille vindue for Yao til at vise sin kunnen, fortæller han til bold.dk.

- Vi stopper vores samarbejde. Jeg har ikke spillet, og tingene er ikke gået, som vi havde håbet, siger Yao til bold.dk og fortsætter.

- I vinter var der snak, men ikke noget konkret på bordet. Jeg spillede en ny position, og hvis alt gik godt, kunne det være, men det er ikke blevet til noget konkret.

- Men jeg ser mig selv som angriber. Det er der, jeg er bedst.

Åben for retur til 1. division

Yao var i sidste sæson på et lejeophold hos Vendsyssel, der endte med at rykke op i Superligaen, og OB-spilleren afviser ikke, at en 1. divisionsklub kan blive hans kommende arbejdsgiver – men projektet skal være det rette.

- Jeg er åben for noget nyt og nye udfordringer. Det afhænger af, hvilket projekt det er, men hvis det er interessant og et godt projekt, kan jeg godt se mig i 1. division.

- Det skal være en klub, der har tillid til mig og tror på mig, så jeg kan få min karriere på rette vej igen.

Yao oplyser, at han har været i dialog med flere klubber fra ind- og udland, men der har endnu ikke været et tilbud på bordet.

Tilfreds med indsatsen i OB

Den 22-årige ivorianer mener selv, at han har gjort, hvad han kunne i OB, men har savnet at få chancen i den fynske klub. Han er dog glad for sine år i Ådalen.

- Mit ophold i OB har været godt. Det var min første professionelle klub, og alt var godt. Det var en spændende udfordring som ung.

- Men i sidste ende har jeg ikke fået, hvad jeg ledte efter i forhold til min karriere. OB-skiftet var en optur, men der har været mange nedture.

Yao respekterer dog, at både Kent Nielsen og Jakob Michelsen har set andre spilleres vej.

Læs også

Yao erstatter skadet Casper Nielsen i OB-trup

Vendsyssel lejer Yao i OB

OB forlænger med ung ivorianer

4 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0