5/5 2021

Ny Coppa Italia-struktur møder stor modstand

I Italien er der planer om at ændre pokalturneringens struktur, så kun klubber fra Serie A og Serie B kan deltage, hvilket møder stor modstand fra de mindre klubber.

I Italien er der planer om at ændre pokalturneringens struktur, så kun klubber fra Serie A og Serie B kan deltage, hvilket møder stor modstand fra de mindre klubber.

Coppa Italia kan fra den kommende sæson ende med kun at bestå af de 40 klubber fra Italiens bedste to rækker.

I det nuværende format deltager også klubber fra Serie C og D, og planerne om at ændre struktur er naturligvis ikke populært i de små klubber.

Præsidenten for Serie C har indkaldt til et krisemøde på mandag, hvor man vil iværksætte tiltag i forsøget på at slippe for den nye struktur.

- Beslutningen om at ekskludere Lega Pro-holdene fra Coppa Italia overtræder ikke blot de konsoliderede direktiver, men er også udtryk for et elitært koncept i fodbold ude af stand til at dække hele systemet, udtaler præsident Francesco Ghirelli ifølge Football Italia.

Årets Coppa Italia-finale står mellem Atalanta og Juventus, der tørner sammen den 19. maj.

3 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0