17/4 2021

Norwich rykker i PL efter Brentfords pointtab

Norwich har sikret sig oprykning til Premier League, da både Brentford og Swansea lørdag snublede i Championship.

Norwich har sikret sig oprykning til Premier League, da både Brentford og Swansea lørdag snublede i Championship.

Championship Oprykningsspil

semifinale
mandag 17:00

BOU

vs

BRE

Norwich kunne booke billetten til Premier League, hvis både Brentford og Swansea snublede mod henholdsvis Millwall og Wycombe i lørdagens Championship-kampe.

Ellers kunne Kanariefuglene selv afgøre det senere mod Bournemouth, men det skulle vise sig, at både Brentford og Swansea smed point.

For Brentford var Mads Roerslev, Mathias Jensen og Christian Nørgaard med fra start, mens Mads Bidstrup, Mads Bech og Emiliano Marcondes var med på bænken.

Henrik Dalsgaard sad helt uden for truppen på grund af en skade, mens Kenneth Zohore heller ikke var med for Millwall.

Brentford var temmelig ufarlige i første halvleg, og det var Millwall, der kom tættest på - begge gode muligheder faldt til Scott Malone, men det forblev 0-0 efter første halvleg.

I anden halvleg sad Brentford i højere grad på løjerne, og topscorer Ivan Toney kom da også frem til nogle udmærkede muligheder, men helt farligt blev det altså ikke.

Opgøret endte 0-0, og Brentford forbliver dermed på fjerdepladsen i Championship. Den direkte oprykning er stadig inde for rækkevidde, men holdet fik ikke udnyttet Swanseas og Watfords pointtab.

Swansea snublede mod bundprop
Swansea indtog inden lørdagens kamp tredjepladsen og kunne tage tredje sejr på stribe, hvis de ellers kunne slå bundproppen Wycombe på hjemmebane.

Det kunne de dog ikke.

Efter 0-0 ved pausen sørgede Wycombe for to hurtige kasser i starten af anden halvleg.

Admiral Muskwe bankede kuglen ind fra distancen, inden Garath McCleary tog en glimrende solotur og sparkede bolden fladt i mål til 2-0.

Med ti minutter igen fik de tilkendt straffespark, efter Jason McCarthy havde hånd på bolden, og Jamal Lowe sparkede bolden ind til 1-2 fra 11-meter-pletten.

Kort efter blev det også 2-2, da Liam Cullen headede bolden ind tæt under mål, men mere blev det ikke til for Swansea.

Med uafgjort i både Brentfords og Swanseas kampe er Norwich altså sikret oprykning til Premier League, og det kan Jacob Lungi Sørensen og co. fejre i aftenens kamp mod Bournemouth.

Læs også

Norwich-profil: Vi skal etablere os i PL

Pukki efter 7-0: Vil hjælpe Norwich i PL

13 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0