22/6 2021

Norske udefans må igen komme til kamp

Der må igen komme udebanefans til fodboldkampe i Norge, bekræfter den norske ligaorganisation overfor VG.

Der må igen komme udebanefans til fodboldkampe i Norge, bekræfter den norske ligaorganisation overfor VG.

Ligesom i dansk fodbold har udebanefans været en mangelvare i norsk fodbold, men det er der nu lavet om på.

Således har den norske ligaorganisation opdateret sine protokoller for sikker afvikling under coronasituationen, og nu tillades udebanefans altså.

- Regelsættet åbner for at udebanefans kan komme til kampe nu, siger administrerende direktør i Norsk Toppfotball, Leif Øverland, til VG.

For nylig vendte fansene tilbage på lægterne i Norge, hvor klubberne har to løsninger at vælge imellem.

Den ene er en løsning med op til 2.000 personer i fire sektioner af 500, hvor alle sidder på faste pladser – her er der ikke krævet et coronapas eller en negativ test.

Den anden er en mulighed for en kapacitet på op til 50 procent, men dog maksimalt med 5.000 personer på lægterne. Her sidder alle på faste pladser, mens alle skal være enten vaccineret, have en negativ coronatest eller have været smittet i de sidste seks måneder.

VG skriver, at antallet af udebanefans kommer til at variere fra klub til klub, men mindst fem procent af løssalgsbilletter skal gå til udefans.

I Danmark er der endnu ikke truffet beslutning blandt klubberne i Divisionsforeningen, om der skal være udebanefans på lægterne i næste sæson.

Læs også

Norske TV2 tilbyder at købe VAR til Eliteserien

Mikkel Desler scorede i sikker Haugesund-sejr

Hareide og co. led andet nederlag på stribe

Ny skade til Hareides profil: Jeg er knust

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0