26/7 2021

Niels F: VFF havde ingen chancer i åbent spil

Brøndby-træner Niels Frederiksen er godt tilfreds med det 'nye' forsvar, som holdt Viborg fra chancer i åbent spil i stort set hele søndagens kamp, mener han.

Brøndby-træner Niels Frederiksen er godt tilfreds med det 'nye' forsvar, som holdt Viborg fra chancer i åbent spil i stort set hele søndagens kamp, mener han.

Superligaen Grundspil

2. runde
FT

BIF

1 - 1

VFF

21'
1 0
Josip Radosevic
Mål
68'
1 1
Lars Kramer
Mål

Brøndby spillede søndag 1-1 mod oprykkerne Viborg, og de grønblusedes mål kom efter en dødbold, hvor de har været knivskarpe i den forgangne sæson.

Brøndby-træner Niels Frederiksen var godt tilfreds med forsvarets præstation, selvom konstellationen var ny.

Frederiksen mener, at de forsvarende mestre afholdt Viborg godt fra chancer i åbent spil.

- De gjorde det rigtig fint. Den nye konstellation med Sigurd, Tobias og Anton gjorde det rigtig fint, og Viborg skabte jo stort set ikke en chance i åbent spil, sagde Niels Frederiksen efter kampen.

- De var selvfølgelig rigtig giftige på deres standarder, men det vidste vi godt. Ellers gjorde de tre i forsvaret det rigtig fint.

Anton Skipper blev taget ud efter 67 minutter, men det var ikke, fordi Niels Frederiksen var utilfreds med den unge forsvarer.

- Skipper var jeg meget tilfreds med. Det er lang tid siden, han har spillet på det her niveau og så mange minutter.

- Han spillede 60-65 rigtig gode minutter, og så passede det med, at vi gerne ville lave systemet om den sidste halve time.

- Han blev bestemt ikke taget ud på grund af en dårlig præstation. Anton var stærk i duellerne og havde nogle gode pasninger frem i banen, så det fungerede fint.

Brøndby står nu med to point for to kampe, men Niels Frederiksen er ikke bekymret.

- Vi havde også kampe sidste år, hvor det ikke så fantastisk godt ud. Det går lidt op og ned, og i de første kampe i en sæson skal man lige finde sammen og op i tempo igen.

- Vi mødte AGF på udebane, som er et rigtig godt hold, og så mødte vi Viborg, der også gør det godt, og som tog tre point oppe i Farum i sidste runde.

- Det er ikke noget, man bare lige kører hen over. Vi håber, vi bliver bedre og dygtigere med tiden, siger Niels Frederiksen.

Josip Radosevic scorede Brøndbys mål på et frispark, som Viborg-målmand Lucas Lund burde have holdt ude.

Læs også

Viborg glad for dødbolde: Vi kan også sprudle

Niels F. lovpriser Maxsø inden afsked

BIF-forsvarer: Dumt at give dødbolde væk

Viborg tog point i mestrenes hule

43 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0