25/7 2021

Niels F. lovpriser Maxsø inden afsked

Brøndbys Andreas Maxsø får store roser med sig, efter klubben har meldt ud, at et salg er nært forestående.

Brøndbys Andreas Maxsø får store roser med sig, efter klubben har meldt ud, at et salg er nært forestående.

Superligaen Grundspil

2. runde
FT

BIF

1 - 1

VFF

21'
1 0
Josip Radosevic
Mål
68'
1 1
Lars Kramer
Mål

Endnu en profil er på vej til at forlade Brøndby IF denne sommer.

Denne gang drejer det sig om klubbens anfører, Andreas Maxsø, som formentlig får det udlandsskifte, han har haft for øje, siden han i 2019 vendte tilbage til dansk fodbold og Brøndby.

Brøndby spillede søndag 1-1 mod oprykkerne fra Viborg, og her blev Andreas Maxsø holdt ude, fordi han forhandler personlige vilkår med en anden klub.

Brøndby-træner Niels Frederiksen glæder sig først og fremmest over den tid, Maxsø har haft i klubben.

- Maxsø er en kæmpe god case for os. Vi har taget ham ind, da han skulle have gang i karrieren igen.

- Han har betydet ekstremt meget for os både som anfører på banen med sine kvaliteter, men også i omklædningsrummet og i dagligdagen, fordi han er den ledertype, han er, siger Brøndby-træneren.

Samme rosende ord får Maxsø med fra holdkammerat Kevin Mensah, som i kaptajnens fravær havde overtaget anførerbindet. Han mener, at Maxsøs betydning er indlysende.

- Det giver sig selv. Han har været vores anfører, og han er fra lokalområdet.

- Det er en spiller, som ikke kun fans, men også holdkammerater kan spejle sig i. Maxsø er en fantastisk fodboldspiller, siger Mensah.

Brøndby har allerede sagt farvel til flere af mesterskabssæsonens bærende kræfter, men det får ikke Brøndby-træner Niels Frederiksen til beklage sig.

Det er nemlig en situation, han har stået i før, da vestegnsklubben i sæsonen 2019/20 sagde farvel til Kamil Wilczek, Hany Mukhtar og Dominik Kaiser.

- Vi har sagt farvel til store profiler før, og nu siger vi så farvel til lidt flere og lidt større profiler denne gang.

- Vi spiller med de spillere, vi har, og vi gør det så godt, vi kan, siger Niels Frederiksen, som dog ikke kan være tilfreds, hvis der ikke kommer noget ind den anden vej.

- Nej, det kan jeg ikke. Med de ambitioner, vi har, skal der også noget ind, men det tror jeg også, der er stor enighed om herude.

/ritzau/

13 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0