23/1 2022

Müller efter storsejr: Vi tillod dem ingenting

Bayern München slog Hertha Berlin sikkert 4-1 i et søndagsopgør i Bundesligaen. Thomas Müller var tilfreds med, at topholdet pressede Hertha i bund fra start og kalder oplevelsen en 'skøn eftermiddag'

Bayern München slog Hertha Berlin sikkert 4-1 i et søndagsopgør i Bundesligaen. Thomas Müller var tilfreds med, at topholdet pressede Hertha i bund fra start og kalder oplevelsen en 'skøn eftermiddag'

Det var mere eller mindre spil til et mål, da Bayern München søndag mødte Hertha Berlin på udebane i Bundesligaen.

4-1 endte opgøret til det bayerske tophold, og det var ikke et mål for stort vurderet på spil og chancer i kampen.

Julian Nagelsmann valgte at stille med en meget offensiv startopstilling, og det var noget, der huede en af kampens målscorere, nemlig Thomas Müller.

- Vi spillede en god kamp. Vi havde mange offensive spillere på banen. Vi så frem til kampen, for vi vidste, hvad vi var i stand til at gøre i dag. På den anden side ved man selvfølgelig aldrig, hvordan en formation med offensive wings med Coman og Gnabry vil fungere.

- Første halvleg var måske bedre end anden, fordi i første havde vi mere kontrol. Kontra-presset var bedre, og vi tillod nærmest ingenting. Vi pressede Berlin i bund fra start, vi tillod ingen plads og sendte bølger af angreb af sted mod dem. En meget dejlig fodbold-eftermiddag, sluttede den karismatiske Müller efter kampen til klubbens hjemmeside.

Bayren München ligger nummer et i Bundesligaen foran Dortmund.

Læs også

Bayern dominerede i 4-1-sejr over Hertha

1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0