31/5 2021

Mtiliga får lederstilling hos FC Nordsjælland

Den tidligere FC Nordsjælland-anfører Patrick Mtiliga vender tilbage til klubben, hvor han har fået en ny oprettet lederstilling på akademiet.

Den tidligere FC Nordsjælland-anfører Patrick Mtiliga vender tilbage til klubben, hvor han har fået en ny oprettet lederstilling på akademiet.

Superligaen Grundspil

11. runde
søndag 12:00

SIF

vs

FCN

Fra 2011 til 2017 repræsenterede Patrick Mtiliga FC Nordsjælland, indtil han stoppede karrieren, men den tidligere anfører vender nu tilbage Farum-klubben.

Mtiliga har nemlig fået et job hos FCN, hvor han i en ny oprettet lederstilling skal bidrage med sin erfaring på klubbens akademi, når han tiltræder til sommer.

Det skriver FCN på sin hjemmeside.

- Jeg føler, den nye rolle i FCN er skræddersyet til mig. Udviklingen af unge mennesker har altid fyldt meget i min verden, og jeg glæder mig til at komme tilbage og blive en del af de mange fantastiske projekter i FCN og være en del af et meget ambitiøst miljø, som jeg føler sætter et eksempel for, hvordan fodbolden kan bruges som platform til at skabe og forme mennesker og rollemodeller. 

- FCN er en fodboldklub, der er drevet lige så meget af værdier som af resultater. Det føler jeg måske, er en mangelvare i fodbolden i dag, og jeg føler, der ligger et enormt potentiale i at arbejde på den måde, udtaler Patrick Mtiliga til hjemmesiden.

40-årige Patrick Mtiliga har været sportschef hos B93 de seneste tre år.

Læs også

FC Nordsjælland lurer på Dembele i Celtic

FCN-keeper er åben for større Superliga-klub

FCN sender Ajax-lejesvend retur

Målmand takker af i FC Nordsjælland

5 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0