26/9 2021

Mourinho raser: Dommerne ødelagde kampen

Jose Mourinho var ikke tilfreds med dommerpræstationen ovenpå Romas nederlag i lokalderbyet til Lazio. Han raser efterfølgende over flere situationer.

Jose Mourinho var ikke tilfreds med dommerpræstationen ovenpå Romas nederlag i lokalderbyet til Lazio. Han raser efterfølgende over flere situationer.

Serie A

6. runde
FT

LAZ

3 - 2

ROM

10'
1 0
Sergej Milinkovic-Savic
Mål
19'
2 0
Pedro Rodriguez
Mål
41'
2 1
Roger Ibanez
Mål
63'
3 1
Felipe Anderson
Mål
69'
3 2
Jordan Veretout
Mål på straffe

I Italien var der søndag lokalderby mellem de to hovedstadsklubber, Lazio og Roma, og det endte i en bemærkelsesværdig kamp, der endte med 3-2 til hjemmeholdet i sidste ende.

Det resultat var Roma-træner Jose Mourinho ikke overraskende utilfreds med – og måske lige så lidt overraskende var det dommerpræstationen han særligt var efter.

- Uheldigvis blev en fantastisk kamp ødelagt af dommeren og VAR, som ikke var på det rette niveau for denne kamp, siger Mourinho efter kampen til DAZN og uddyber nogle af situationerne.

- Det andet mål kunne have været 1-1, det blev 2-0. Det andet gule kort til Lucas Leiva var også vigtigt, fordi det gør en forskel at spille ti mand. Lorenzo Pellegrini fik et rødt, i dag fik Leiva ingenting, udtaler Moutinho.

Mourinho taler dermed både om Lazios 2-0-mål, hvor der i en situation umiddelbart forinden var appeller fra Roma-spillerne for et straffespark, og så sammenligner han Lucas Leivas manglende røde kort med det røde kort, som Lorenzo Pellegrini fik i sidste runde, hvis appelsag blev afvist.

Mourinho var derfor heller ikke synderligt efter sit hold ovenpå nederlaget.

- Jeg synes, at mit hold var det bedste på banen i dag. Når du indkasserer tre mål, laver du selvfølgelig fejl, men det andet og tredje mål var kontraangreb, og det andet var en situation, hvor holdet forventede et straffespark tildelt og ikke en kontra indkasseret, forklarer Mourinho.

Kampen sluttede ifølge den rasende cheftræner også på Lazios præmisser, fordi dommerne hjalp dem på vej.

- Vi dominerede, vi gav Lazio problemer, de kontrollerede de sidste minutter, på den måde de ville, og fordi dommerne gav dem lov til at gøre det.

Meget havde Mourinho altså ikke til overs efter kampen, men han roste dog den italienske liga generelt, som han mente var markant bedre, end da han sidst var forbi for ti år siden.

Roma ligger efter kampen nummer fire i Serie A med 12 point, hvor Lazio hentede ind på rivalerne med sejren og ligger nu nummer seks med 11 point.

Læs også

Italiensk lokalderby med fem mål og Lazio-sejr

Mourinho vil appellere rødt: Ikke fortjent

Abraham sikrede smal sejr mod Stryger og co.

Mourinho efter første nederlag: Skal motiveres

Mourinho: Skal finde ud af hvad der skete

4 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0