11/2 2021

Mourinho om Bale-ubehag: Ikke en skade

Gareth Bale havde følt noget ubehag i sine muskler, og derfor var han udeladt af kamptruppen mod Everton. Jose Mourinho vil dog ikke kalde det en skade.

Gareth Bale havde følt noget ubehag i sine muskler, og derfor var han udeladt af kamptruppen mod Everton. Jose Mourinho vil dog ikke kalde det en skade.

Tottenham var helt uden Gareth Bale i kamptruppen, da London-holdet onsdag røg ud til Everton efter et 4-5-nederlag.

Efter kampen blev manager Jose Mourinho spurgt ind til waliserens fravær, som Mourinho ikke ville kalde en skade.

- Vi mødte West Bromwich i søndag, hvor han ikke spillede. I mandags var jeg lidt overrasket over, at han ville scannes, da han havde ubehag i sine muskler, og derfor trænede han ikke mandag. 

- Tirsdag trænede han så med holdet, men jeg blev så informeret om hans ønske om at arbejde med vores sundhedsafdeling for at styrke det område, hvor han følte ubehag, og derfor var han ikke med, siger Mourinho ifølge Sky Sports og fortsætter:

- Jeg tror ikke, det er en åbenlys og klar skade. Jeg vil sige, at det nok føltes ubehageligt, og derfor kunne træningen ikke være på 100 procent, men jeg tror ikke, vi kan tale om en skade.

31-årige Gareth Bale har i sæsonens løb spillet 15 kampe og scoret fire mål for Tottenham. Han var senest i aktion den 31. januar mod Brighton.

Læs også

Mourinho efter 4-5: Som katten og musen

Ni mål: Everton slog Spurs i sindssyg kamp

12 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0