Bundesliga
26/11 2022 09:13Moukoko vil blive i Dortmund: Har alt hvad jeg skal bruge
Youssoufa Moukoko har kontraktudløb med Dortmund til sommer, men det tyske stortalent vil gerne blive i klubben, lyder det.
Youssoufa Moukoko har kontraktudløb med Dortmund til sommer, men det tyske stortalent vil gerne blive i klubben, lyder det.
Youssoufa Moukoko er lige fyldt 18 år, men han har de seneste år været omtalt som et enormt talent i tysk fodbold.
I denne sæson har tyskeren præsteret seks mål og fire oplæg i 14 kampe i Bundesligaen for Dortmund, og senest er han blevet udtaget til den tyske VM-trup, hvor han kom på banen mod Japan i første runde.
Moukoko har kontraktudløb med Dortmund til sommer, derfor skal der inden længe træffes en beslutning om fremtiden.
Nu lyder det dog til, at han meget vel kan ende med at fortsætte i klubben.
- Jeg har det godt i Dortmund, jeg kender miljøet og mine venner er der. Jeg elsker klubben, og fansene elsker mig, håber jeg. Det er ikke alle, som kan sige det.
- Jeg har stor tillid fra træneren (Edin Terzic, red.), han er som en far for mig, udtaler stortalentet ifølge Sky til Redaktionsnetzwerks Deutschland.
Sky skriver videre, at Moukoko er blevet citeret for at have sagt, at han ønsker at blive i Dortmund, da han har alt, hvad han skal bruge i klubben.
På trods af sine bare 18 år er Moukoko allerede noteret for 59 kampe på Dortmunds førstehold.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar