19/9 2022

Michael Johansen svarer på kritik: Gør oprigtigt ondt

Dommerformand Michael Johansen forholder sig til den hårde kritik, der på det seneste er kommet.

Dommerformand Michael Johansen forholder sig til den hårde kritik, der på det seneste er kommet.

- Der var fundet 20-30 klip frem, og så blev vi alle ellers savet midt over. 

Sådan sagde den tidligere Superliga-dommer Benjamin Willaume-Jantzen i weekenden i et interview med Politiken.

Her langer han ud efter en topstyret og konfrontatorisk ledelsesstil med en nulfejlskultur. I spidsen for dommerne står Michael Johansen, som Willaume-Jantzen husker en hård opsang fra efter en del store dommerfejl i sommeren 2019.

- Det var voksenskældud af den værste skuffe, og den ramte alle uden undtagelse. Hvad lavede du dog? Hvad gik gennem hovedet på dig? Hvad tænkte du på? Altså, for mig at se var det slet ikke konstruktivt eller opbyggeligt i den situation.

- Og hvis nogen prøvede at indvende noget, blev det fejet væk, siger Benjamin Willaume-Jantzen til Politiken.

I et interview med Viaplay forholder Michael Johansen sig til kritikken.

- Det berører mig helt vildt, og det duer ikke, at vi har én, der er kommet i klemme i systemet. Det er tre år siden, at mange af tingene er sket, og jeg havde egentlig gerne set, at jeg havde vidst det noget tidligere, så jeg kunne gøre noget ved det, men når jeg hører om det i dag, og han har den opfattelse, så gør det faktisk oprigtigt ondt.

- Det er slet ikke den intention og den måde, som tingene skal foregå på, hvis det er det, der opfattes. Det er heller ikke det indtryk, jeg har selv, skal jeg være ærlig at sige, men jeg kan jo ikke gøre ved, at han har den opfattelse, og det må jeg tage til efterretning, siger Michael Johansen til Viaplay.

Han vil nu kigge indad og overveje sin direkte ledelsesstil.

- Nu har jeg kun hørt den ene case, og så har jeg hørt, at der muligvis er en anden også, der har det. Skulle der været en tredje også, ved jeg ikke. Jeg har hørt lidt på vandrørene, og vi har i hvert fald igangsat en intern undersøgelse, fortæller Michael Johansen.

Se hele interviewet med dommerformanden i toppen af artiklen.

Læs også

VAR-chef forklarer omdiskuteret SIF-mål mod AGF

Dommerchef afviser fejl i Brøndby: Fair duel

VAR-chef forklarer kontroversielt straffe til FCM

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0