27/9 2022

Mentaltræner roser Neestrup trods fyring: En fremragende leder

Selv om Jacob Neestrup stod bag fyringen af Christian Engell i FC København, roser mentaltræneren løvernes nye cheftræner.

Selv om Jacob Neestrup stod bag fyringen af Christian Engell i FC København, roser mentaltræneren løvernes nye cheftræner.

Tirsdag eftermiddag har FCK valgt at stoppe samarbejdet med mentaltræneren Christian Engell.

I de seneste knap to år har Engell haft ansvaret for det sportspsykologiske område hos de danske mestre, men efter udskiftningen på cheftræner-posten har Jacob Neestrup valgt at sætte sin egen stab.

Det skriver Christian Engell i et opslag på sin Facebook-profil.

Her roser han desuden Jacob Neestrup, som han kalder for en fremragende leder.

- I to år, har jeg, med gode folk hele vejen rundt, været med til at vende mange sten. Jeg blev den næste sten, der skulle vendes. Fuld respekt for det. Og for den beslutning, Jacob Neestrup har truffet, skriver han og fortsætter.

- Han bliver en fremragende leder for fremtidens FCK. Jeg ser noget i ham, som jeg indtil nu kun har set i udenlandske trænere i Danmark: En afklarethed. En tydelighed. 

- Og forventninger til klubben – som er større end dem klubben har til sig selv. Trods sin unge alder formår Jacob at være varm og vis på en kontant måde – uden at blive kold og kynisk. Det er imponerende. Og jeg ønsker Jacob og staben alt godt, skriver Engell.

Christian Engell har tidligere arbejdet i Brøndby, men han understreger i sit Facebook-opslag, at han aldrig kommer til at vende tilbage til vestegnen. 

Til gengæld fastslår han, at han godt kunne finde på at vende tilbage til FCK i fremtiden.

- Da jeg i sin tid forlod Brøndby, var det for altid. Sådan er det ikke med FCK. Jeg bor i hjertet af København. Og København bor i hjertet på mig, afslutter Engell.

Læs også

FCK stopper samarbejdet med mentaltræner

Medier: FCK viser interesse for argentinsk offensivspiller

Avis: FCK var interesseret i tysk Hertha-angriber

Johannesson blev islandsk matchvinder: Virkelig fedt

Højlund: FCK-trup troede på mig - ikke ledelsen

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0