26/7 2021

Mensah bar anførerbindet: Det var en ære

Kevin Mensah bar anførerbindet for Brøndby i søndagens kamp mod Viborg, og det var en ære, fortæller han. Tiden må vise, om han forbliver kaptajn, siger han.

Kevin Mensah bar anførerbindet for Brøndby i søndagens kamp mod Viborg, og det var en ære, fortæller han. Tiden må vise, om han forbliver kaptajn, siger han.

Superligaen Grundspil

2. runde
FT

BIF

1 - 1

VFF

21'
1 0
Josip Radosevic
Mål
68'
1 1
Lars Kramer
Mål

Brøndby mister efter alt at dømme anfører Andreas Maxsø, som er tæt på et skifte til russiske Rostov.

Maxsø var derfor ikke med i søndagens kamp mod Viborg, hvor Kevin Mensah bar anførerbindet, men hvorvidt det forbliver på hans arm i denne sæson, ved han ikke.

- Det er ikke mig, du skal spørge om det, siger Kevin Mensah med et smil.

- Men det var en ære at bære anførerbindet igen. Ligegyldigt hvilken klub man spiller i, eller hvem man er, tror jeg, at man sætter en ære i at være anfører for en klub. Det er fedt.

Mensah bruger ikke så meget tid på at overveje, om anførerbindet forbliver hans.

- Det må tiden vise. Nu skal vi koncentrere os om kampene og ikke hvem, der har et bind på armen.

Ligeglad med personlig succes
Selv hvis Kevin Mensah skulle blive anfører, har han ikke tænkt sig at ændre sin rolle eller personlighed.

- Min rolle har ikke ændret sig. Det er den samme Kevin, den samme holdkammerat, den samme privatperson. Jeg skal ikke ud og være noget, jeg ikke er.

- Der er altid et udviklingspunkt, og det foregår på træningsbanen. Jeg er ligeglad med personlig succes, et bind eller en benskinne. Jeg er her for at vinde kampe, siger Mensah.

Dén mission lykkedes ikke mod Viborg, hvor det blev 1-1 i søndagens dyst, men Mensah synes ikke, at spillet bar præg af, at de blå-gule har sagt farvel til flere profiler.

- Vi har dygtige spillere, og det hele er ikke lagt op på en målmand, en forsvarer, en venstreback eller en angriber. Vi er et hold, og det har vi vist i flere sæsoner. Det er det, der gør, at også denne sæson bliver succesfuld.

- Jeg synes, vi kom frem til det, man kunne forvente. Vi havde faktisk nogle ret store chancer, og mere vi har gjort i nogle kampe sidste år.

Mensah ser gode tendenser i spillet, selvom topniveauet naturligt nok er et stykke væk.

- Det ville overraske mig, hvis vi ramte topniveauet efter to kampe. Det er en lang sæson. Men vi er på rette vej, og vi er i gang med at få spillet nye spillere ind. Sådan kommer det til at være hele sæsonen; vi skal finde sammen.

- Det her er et step på den vej. Hvis vi kan få puttet en eller to mål mere ind, er jeg sikker på, vi kan stå her og fejre det næste gang, siger Kevin Mensah.

Brøndby skal i næste runde op imod Vejle Boldklub på udebane.

Læs også

Niels F: VFF havde ingen chancer i åbent spil

Viborg glad for dødbolde: Vi kan også sprudle

Niels F. lovpriser Maxsø inden afsked

BIF-forsvarer: Dumt at give dødbolde væk

10 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0