1/3 2021

Medier: Bartomeu-ledelsen er blevet anholdt

Ifølge flere spanske medier er tidligere FC Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu og hans ledelse blevet arresteret for at hyre et selskab, der skulle sætte klubben i et dårligt lys. 

Ifølge flere spanske medier er tidligere FC Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu og hans ledelse blevet arresteret for at hyre et selskab, der skulle sætte klubben i et dårligt lys. 

La Liga

36. runde
tirsdag 20:00

LEV

vs

BAR

For et år siden opsagde FC Barcelona samarbejdet med I3 Ventures, der er et selskab, der var hyret til at promovere klubben på sociale medier. 

Grunden til fyringen skyldtes, at det kom frem, at selskabet i stedet brugte kræfter på at sætte personer, der var imod præsident Josep Maria Bartomeu, i et dårligt lys. 

Det gik blandt andet udover Lionel Messi og Gerard Pique, der begge oplevede at blive hængt ud på sociale medier af falske konti, der ifølge anklagen blev styret af I3 Ventures. 

Sidenhen er Josep Maria Bartomeu og resten af hans ledelse gået af - blandt andet grundet denne sag, der er blevet kendt som #BarcaGate. 

Det har dog ikke fået anklagerne til at forsvinde. Mandag meddeler Cadena Ser, at den tidligere præsident er blevet arresteret sammen med Oscar Grau og Roman Gomez Ponti, der var henholdsvis generalsekretær og ansvarlig for den juridiske afdeling under Bartomeu. 

Det var også Cadena Ser, der i sin tid kunne fortælle, at I3 Ventures spredte negative nyheder om vigtige personer i klubben.

Samtidigt skriver mediet AS, at politiet er i gang med en ransagelse af Camp Nou for at indhente beviser i sagen. 

AS skriver desuden, at det spanske politi i september sagde, at der var tegn på korruption, da en betaling på 200.000 euro - svarende til 1,5 millioner kroner - var blevet betalt til I3 Ventures, uden det fremgik af regnskabet i klubben.

Læs også

Seks utilfredse direktører kvitter Barcelona

Efter anklager: Barca opsiger med medie-firma

37 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0