4/5 2022

Medie: Rasende Lingard forlader United

Ifølge BBC er Jesse Lingard langt fra tilfreds med Manchester Uniteds behandling af den 29-årige midtbanespiller, derfor forlader han klubben til sommer. 

Ifølge BBC er Jesse Lingard langt fra tilfreds med Manchester Uniteds behandling af den 29-årige midtbanespiller, derfor forlader han klubben til sommer. 

Jesse Lingard har kontraktudløb med Manchester United til sommer, og han har ikke tænkt sig at forlænge aftalen. 

BBC skriver, at Erik ten Hag, som overtager managersædet til sommer, er meget ivrig efter at tale med Lingard om fremtiden, men midtbanespilleren skulle ikke have lyst til at fortsætte i klubben. 

Mandag aften spillede United den sidste hjemmekamp i sæsonen, og her blev flere spillere hyldet undervejs, da de fik lov til at få minutter på banen. 

Lingard måtte dog se hele kampen fra bænken, og det skulle have været dråben for englænderen, som føler sig svigtet af klubben. 

Ifølge flere forskellige medier kommer Lingard da heller ikke til at gå klubløs ret længe. Angiveligt skulle der være interesse fra en række klubber i Premier League, mens også Milan, Juventus og PSG skulle holde øje med midtbanespilleren.

Læs også

United tog en sikker 3-0-sejr mod Brentford

Lingard efter 0-4 mod Liverpool: Meget pinligt

Rangnick om Lingard: Vi har et godt forhold

36 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0