Premier League
1/7 2022 11:18Medie: Raphinha vil stoppe Chelsea-forhandling
Ifølge det spanske medie Sport har Raphinha en drøm om at spille for Barcelona, derfor har han bedt sin agent om at stoppe forhandlingerne med Chelsea.
Ifølge det spanske medie Sport har Raphinha en drøm om at spille for Barcelona, derfor har han bedt sin agent om at stoppe forhandlingerne med Chelsea.
Tirsdag kom det frem, at Leeds og Chelsea var blevet enige om en transfersum, som sender Raphinha til Chelsea.
Ifølge flere internationale medier skulle Chelsea og Leeds være blevet enige om en pris på omkring 60 millioner pund, hvilket svarer til omkring 515 millioner kroner.
Dermed så det ud til, at det blot var et spørgsmål om tid, før den brasilianske kantspiller kunne iklæde sig den blå trøje. Men nu kan situationen have taget en drejning.
Spanske Sport skriver, at Raphinha altid har drømt om at spille for Barcelona, derfor har han bedt sin agent, den tidligere Barcelona- og Chelsea-spiller Deco, om at stoppe forhandlingerne med Chelsea.
Håbet er ifølge Sport, at Barcelona kan finde midlerne til at betale Leeds den ønskede transfersum, så den brasilianske kantspiller i stedet kan komme til den spanske storklub.
Raphinha scorede i sidste sæson 11 mål i 36 kampe for Leeds.
46 kommentarer