19/10 2022

Medie: Michael Carrick bliver ny manager i Middlesbrough

Sky Sports erfarer, at Michael Carrick overtager det ledige managersæde i Middlesbrough. Den tidligere Manchester United-spiller skulle underskrive kontrakten indenfor det kommende døgn. 

Sky Sports erfarer, at Michael Carrick overtager det ledige managersæde i Middlesbrough. Den tidligere Manchester United-spiller skulle underskrive kontrakten indenfor det kommende døgn. 

Championship

39. runde
lørdag 14:00

HUD

vs

MID

Championship-klubben Middlesbrough har været på jagt efter en ny manager, siden de i starten af oktober fyrede Chris Wilder efter 11 måneder i jobbet. 

Engelske medier har efter fyringen af Wilder meldt Michael Carrick i spil til jobbet, og nu ser det ud som om, at det er et spørgsmål om tid, før han bliver udråbt til ny manager i klubben. 

Sky Sports skriver nemlig, at de to parter er blevet enige om vilkårene i en aftale, og derfor forventes det, at han underskriver en kontrakt med Middlesbrough indenfor det kommende døgn. 

Det betyder, at han med stor sandsynlighed vil stå i spidsen for klubben, når de på lørdag møder Huddersfield på hjemmebane. 

Hvis han bliver ansat, så bliver det Michael Carricks første job som manager.

I 2018 stoppede han sin egen fodboldkarriere, og efterfølgende var han ansat som en del af trænerteamet under Jose Mourinho og Ole Gunnar Solskjær i Manchester United, men han forlod den engelske storklub, da Ralf Rangnick kom til i slutningen af 2021. 

Den tidligere United-spiller står til at overtage et hold, der har fået en katastrofal sæsonstart. Efter 14 kampe er de under nedrykningsstregen i Championship med blot 13 point. 

Senere onsdag aften kan de hoppe væk fra den absolutte bund, hvis de kan få point i opgøret mod Wigan. 

Læs også

BBC: Carrick i spil til ledigt Middlesbrough-job

United: Legenden Carrick kan altid returnere

Carrick: Vil altid være Manchester United-fan

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0