Bundesliga
30/1 2023 21:59Medie: Isco bliver holdkammerat med Rønnow i Union
Sky Sports Germany skriver, at Isco skifter til Union Berlin, hvor han bliver holdkammerat med Frederik Rønnow og Jakob Busk.
Sky Sports Germany skriver, at Isco skifter til Union Berlin, hvor han bliver holdkammerat med Frederik Rønnow og Jakob Busk.
Isco har været uden klub, siden hans kontrakt med Sevilla blev ophævet i december.
Siden da har han været på jagt efter en ny klub, og nu ser det ud til, han har fundet en.
Sky Sports Germany skriver nemlig, at han er på vej til Union Berlin, hvor han i så fald vil blive holdkammerat med Frederik Rønnow og Jakob Busk.
Det tyske medie erfarer, at han allerede er på vej til Berlin, hvor han vil underskrive en kontrakt, der gælder indtil slutningen af 2024 - med option på yderligere et år.
Lægetjekket står til at blive gennemført tirsdag.
30-årige Isco har spillet det meste af sin karriere i Real Madrid, hvor han var med til at vinde Champions League fem gange.
I Union Berlin skal han være med til at jagte en topplacering i Bundesligaen. Efter 18 spillede kampe er de nummer to i tabellen - blot ét point fra Bayern München.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar