26/6 2022

Medie: Inter-chef til Torino for at styrke forsvar

Inters direktør, Beppe Marotta, skulle efter sigende tage til Torino i næste uge for at forhandle med klubben om den eftertragtede brasilianer Bremer. 

Inters direktør, Beppe Marotta, skulle efter sigende tage til Torino i næste uge for at forhandle med klubben om den eftertragtede brasilianer Bremer. 

Torino har en særdeles eftertragtet herre i deres midterforsvar denne sommer i form af brasilianske Bremer, der efter flere stabile sæsoner tiltrækker sig interesse fra de største europæiske klubber. 

Tidligere har der været meldt om interesse fra tyske Bayern München, men nu er det Inter som angiveligt lægger sig lunest i svinget til at hente den 25-årige Bremer. 

Football Italia skriver således, at Inter har forhandlet de personlige vilkår på plads med spilleren, sådan at det bare er klubberne imellem, der mangler at blive enige om en pris. 

Torino skulle her angiveligt ønske i omegnen af 300-375 millioner kroner for spilleren, mens Inter gerne vil have prisskiltet ned på mellem 185-225 millioner. 

Tuttosport beretter, at Inter-direktør, Beppe Marotta, skal mødes med Torino-repræsentanterne i næste uge for at diskutere vilkårene for spilleren, som ifølge mediet også kan ende med en lejeaftale med obligation på at købe næste år. 

Bremer følges også af rivalerne fra AC Milan denne sommer, så Marotta går vigtige forhandlinger i møde i næste uge. 

Bremer har været fire sæsoner hos Torino og i sidste sæson blev det til 33 optrædener for den 25-årige brasilianer, der lader til at skifte væk denne sommer, om det så bliver til Inter eller en anden af bejlerne. 

Kontrakten med Torino løber dog frem til 2024. 

Læs også

Eftertragtet Torino-stopper: Jeg skifter nok

Medie: Bayern jagter Süle-afløser i Torino

Torino forlænger med eftertragtet stopper

1 kommentar

Gå til forum

Seneste nyheder

0