Premier League
31/1 2023 06:48Medie: Everton og Southampton slås om Kamaldeen
Ifølge Daily Mail har Rennes accepteret bud fra både Everton og Southampton på den tidligere FC Nordsjælland-stjerne Kamaldeen Sulemana.
Ifølge Daily Mail har Rennes accepteret bud fra både Everton og Southampton på den tidligere FC Nordsjælland-stjerne Kamaldeen Sulemana.
Kamaldeen Sulemana kan være på vej væk fra Rennes.
I hvert fald skriver Daily Mail, at den franske klub har accepteret to bud på den ghanesiske offensivspiller, der for år tilbage brændte 3F Superligaen af.
Helt konkret kommer de to bud angiveligt fra Premier League-klubberne Everton og Southampton, der på transfervinduets lukkedag jagter forstærkning til offensiven.
Daily Mail skriver, at begge bud lyder på i omegnen af 22 millioner pund, der i danske kroner/øre svarer til cirka 186 millioner.
Dermed er det nu op til 20-årige Kamaldeen selv at vælge, hvilken af de to klubber, han ønsker at spille i.
Everton har angiveligt også kig på Kamaldeens landsmand André Ayew som en mulig tilføjelse til holdets offensiv, der for nylig blev svækket med salget af Anthony Gordon til Newcastle.
Kamaldeen Sulemana har spillet i Rennes siden sommeren 2021.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar