Brentford
17/1 2022 12:15Medie: Brentford tilbyder Eriksen kontrakt
Premier League-klubben Brentford har angiveligt tilbudt Christian Eriksen en kontrakt på seks måneder. Det skriver det engelske medie The Athletic.
Premier League-klubben Brentford har angiveligt tilbudt Christian Eriksen en kontrakt på seks måneder. Det skriver det engelske medie The Athletic.
Christian Eriksen gjorde det for nyligt klart, at han ønsker at fortsætte sin proffessionelle fodboldkarriere.
Spørgsmålet er så, hvor han skal spille. Han står i skrivende stund uden nogen klub, efter han blev frigjort af sin kontrakt i Inter, hvor han ikke måtte spille, fordi reglerne i Serie A ikke tillader, at man spiller med den ICD-enhed, som Eriksen fik indopereret efter sit kollaps i sommer.
Rygterne om en retur til Premier League har været mange, og nu skriver det engelske medie The Athletic, at danskerklubben Brentford har tilbudt Eriksen en kontrakt på seks måneder.
Yderligere skriver mediet, at Brentfords tilbud indeholder en option for yderligere et års forlængelse.
Tidligere på mandagen skrev bold.dk's chefredaktør en klumme om, at Eriksen og Brentford er et perfekt match. Læs mere om det her.
I Brentford vil Christian Eriksen kunne blive holdkammerater med blandt andre Christian Nørgård, Mathias 'Zanka' Jørgensen og Mathias Jensen.
Samtidig er klubben placeret i London, som Eriksen kender fra sin tid i Tottenham, mens han også kan få danske Thomas Frank som cheftræner.
82 kommentarer
Den tager jeg godt et væddemål på.