16/5 2022

Medie: AC trak sig før Chelseas FA Cup-finale

Ifølge medier som The Telegraph og Sky Sports var det Andreas Christensen selv, som valgte at trække sig fra Chelseas FA Cup-finale timer før, at de gik på banen.

Ifølge medier som The Telegraph og Sky Sports var det Andreas Christensen selv, som valgte at trække sig fra Chelseas FA Cup-finale timer før, at de gik på banen.

Andreas Christensen var ikke med for Chelsea i lørdagens FA Cup-nederlag til Liverpool, men det var angiveligt hans egen beslutning.

Sky Sports og The Telegraph har nemlig erfaret, at danskeren på finaledagen valgte at tage fat i manager Thomas Tuchel og oplyse ham om, at han ikke var klar til at spille kampen på Wembley.

Christensen var ellers tiltænkt en plads i startopstillingen, men han følte sig ikke klar til at hjælpe Chelsea i den vigtige kamp.

Det var dog efter sigende ikke en skade, som fik Chelsea-stopperen til at melde fra, men han skulle have haft det dårligt i løbet af ugen op til FA Cup-finalen, og derfor var han overrasket over, at han i det hele taget skulle starte inde.

Den sene udmelding fra Christensen gav dermed Tuchel nogle panderykker, da der så skulle lægges en anden plan. Desuden blev resten af truppen også meget overrasket over, at danskeren valgte at melde fra og forlade hotellet.

26-årige Andreas Christensen kan dermed have spillet sin sidste kamp for Chelsea, da der blot er to kampe tilbage, inden sæsonen er slut.

Læs også

Tuchel efter tabt finale: Er stolt af holdet

Matchvinder Tsimikas: Scouser før græker

Klopp: Hård Chelsea-skæbne - føler med dem

Tsimikas FA Cup-helt for Liverpool efter drama

28 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0