5/12 2021

Marrony udeladt igen: Sendt hjem til familien

Bo Henriksen forklarer efter kampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF i Sydbank Pokalen, at sommerindkøbet Marrony er sendt hjem til Brasilien for at pleje sin skade og se sin søn.

Bo Henriksen forklarer efter kampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF i Sydbank Pokalen, at sommerindkøbet Marrony er sendt hjem til Brasilien for at pleje sin skade og se sin søn.

Pokalen

kvartfinale
FT

BIF

0 - 2

FCM

22'
0 1
Charles
Mål
61'
0 2
Junior Brumado
Mål

FC Midtjylland vandt søndag en flot udebanesejr over Brøndby IF i Sydbank Pokalen på 2-0, men det var uden sommerindkøbet Marrony, som er sendt hjem til Brasilien for resten af efteråret.

Det er han, fordi han nok engang er blevet skadet – og selvom det ikke er alvorligt, har Bo Henriksen og hans fysiske stab besluttet at sende ham hjem til Brasilien, så han også kan få set sin nyfødte søn.

Det fortalte Bo H. umiddelbart efter kampen til de fremmødte journalister.

Hvorfor er Marrony ikke med i dag?

- Det er fordi, at min fysiske stab vurderede, at han havde fået en mindre skade, og at han ikke kan være til rådighed de sidste kampe, sagde Henriksen om brasilianeren.

- Det traf vi så beslutningen ud fra om, at han skulle hjem til sin familie. Han har en søn, som han ikke har set endnu, og det er menneskelige årsager selvfølgelig, ellers kunne vi godt have holdt ham her, men det vil ikke være det rigtige at gøre i den her situation.

- Det vigtigste for os er at bygge ham op igen ligesom de andre, og nu skal han hjem til sin familie og sit nyfødte barn, og så skal han forhåbentlig have en masse kærlighed, som han får, når han kommer tilbage hertil også.

Skal hans familie med herover og bo?

- Det håber vi – vi arbejder selvfølgelig på alle de muligheder, der er for at se, hvordan og hvorledes vi kan få ham til at blive integreret så godt som vores andre brasilianere.

Hvad siger han til det?

- Han kan ikke snakke engelsk jo, så det er lidt svært at sige.

- Ej, jeg har haft nogle samtaler med ham med en tolk og så videre, men han gør sit bedste.

- Han er i den grad i gang med at blive godt integreret og ved at komme ind i gruppen sammen med brasilianerne også, så vi gør alt, hvad vi kan for at sørge for, at han står så skarpt som muligt.

Marrony har indtil videre spillet otte kampe for FCM i alle turneringer uden mål og assist til følge endnu.

Læs også

BIF-chef kræver mere kvalitet i retur mod FCM

Endelig FCM-succes: Har været frustrerende

Kaptajn er i dialog med FCM om ny kontrakt

Pokalexit lurer for BIF - sat på plads af FCM

14 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0