30/11 2022

Mads Jørgensen har fået skrækskade og gik i panik: 'Nej, nej, nej'

Middelfart-profilen Mads Jørgensen har fået en grim skade, da det forreste korsbånd er røget. Da det skete, gik han i panik. Jørgensen siger dog til bold.dk, at han kommer stærkere tilbage. 

Middelfart-profilen Mads Jørgensen har fået en grim skade, da det forreste korsbånd er røget. Da det skete, gik han i panik. Jørgensen siger dog til bold.dk, at han kommer stærkere tilbage. 

’Nej, nej, nej’.

Der var panisk stemning til Middelfarts træning for en måned siden, da profilen Mads Jørgensen gik i græsset. Holdkammeraterne frygtede det værste, og Jørgensen gik i panik, siger han til bold.dk. 

Vil du se fodbold live på bold.dk?

bold.dk arbejder på at sende alle kampe live fra den danske 2. og 3. division gratis for alle vores brugere.

Har du interesse i at se divisionsfodbold live på bold.dk?

Indtast din mail, og få besked, når vi er klar til kamp.

Vi behandler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik

Nu viser det sig, at Jørgensens forreste korsbånd er røget. 

- Det skete til træning. Vi spillede noget intervalspil, og det havde regnet helt vildt meget den dag. Så skred mit ben ud, og så forsøgte jeg at få rettet op på det skred. På en eller anden måde hang mine jerndutter fast i græsset. 

- Det næste, jeg husker, er, at det sagde et højlydt smæld. Så kunne jeg godt mærke, at der var noget, der ikke var helt godt. 

- Det er også taget i betragtning af mine holdkammeraters reaktioner. Jeg kunne godt mærke, at det gjorde ondt, men der var et par stykker, der begyndte at råbe ’nej, nej, nej’, og så gik jeg nærmest selv i panik, siger Mads Jørgensen til bold.dk. 

Først i et sort hul – nu har han stor motivation
Jørgensen, der både har været en del af OB og amerikanske Hartford, var meget nedtrykt i starten. Det gør ikke situationen bedre, at kontrakten med 3. divisionsklubben står til at løbe ud ved årsskiftet. 

- I de første par uger var jeg i et sort hul.

Middelfart-profilen kan ikke vente med at blive opereret og starte genoptræningen, selvom han ved, at det bliver en hård og sej kamp. 

24-årige Jørgensen har en stor tro på, at han kommer tilbage i en stærkere udgave, og Middelfart-spilleren vil gerne modbevise eventuelle kritikere. 

- Jeg har en enorm motivation på at komme stærkere tilbage. Jeg er allerede begyndt at træne tung styrketræning. 

- Op mod en operation er man nødt til at stå så skarp som muligt, så man kan komme hurtigere tilbage og stå bedre i restitutionen. 

- Min motivation har nærmest ikke været større for at vise, at det kan jeg godt, siger Mads Jørgensen til bold.dk, der tilføjer, at han regner med at være ude i 9 til 11 måneder. 

Jørgensen kom til Middelfart i februar 2021, og i denne sæson er det blevet til otte kampe og to mål i 3. division for den fynske klub. 

Middelfart topper 3. division med 38 point efter 15 kampe. Det er hele syv point foran både Young Boys FD og FA 2000.

Læs også

Mads J. om Middelfart-sæson: Sur og skuffet

Middelfart skriver med tidligere OB-talent

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0